Tilbage

Udby kirke



Kirkerne på Tuse Næs.
En præsentation af Udby og Hørby Kirker og deres historie.
Af Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen, stud.scient. ved Roskilde Universitetscenter 2003.

Kirkerne på Tuse Næs er fra den ældre middelalder.
De ældste dele af de eksisterende stenkirker kan dateres til 1100-tallet, men det er langt fra usandsynligt, at disse stenkirker har afløst endnu ældre trækirker fra 1000-tallet eller endog 900-tallet, sådan som det kendes fra talrige andre danske landsbykirker.
Begge kirker lå ved næssets to landsbyer med endelsen -by, Udby og Hørby, der af stednavneforskerne menes at stamme fra vikingetiden eller yngre jernalder (stednavnematerialet rummer også en Moseby, der dog synes at være en yngre navneform for det lille gårdsamfund Mosegårde eller Mosemark, der i 1370'erne var en hovedgård kaldt Mosæ ejet af Roskilde­bispen).
Netop disse to byer synes at repræsentere en samtidig kolonisation og bebyggelse af næsset, der pga. sin udsatte beliggenhed tæt ved fjorden og risikoen for angreb fra søsiden indtil da havde ligget forholdsvis ubeboet hen.
Som andre vikingetidige -by bebyggelser giver Hørby og Udby præg af fra starten, at have været relativt store bebyggelser anlagt såvel militærtaktisk som landbrugsmæssigt fornuftigt.
I de følgende århundreder anlagdes fra de to -by byer fem såkaldte torper med stednavneendelserne -rup og -strup (Kastrup, Uglerup, Kisserup og Løserup, samt den senere nedlagte Tåderup).
Fra samme eller et senere bebyggelseslag stammer formentlig næssets øvrige bebyggelser, med undtagelse af Markeslev, som man må formode har ligget der endnu inden Udby og Hørby kom til.
Ved indgangen til middelalderen synes Markeslev dog at have haft en sekundær position i forhold til de to nye og større -by landsbyer, og da næssets kolonister engang i slutningen af vikingetiden eller starten af middelalderen skulle have mulighed for at gå i kirke, blev disse da også rejst ved Hørby og Udby.

Kirken har en god historisk oversigt på deres hjemmeside.


Udby kirke og landsby set fra syd Tegning af J. Th.Lundbye (1818-48)


Kirken ligger vestlig i landsbyen på en lille bakketop
Kirken er romansk og opført i 1100-tallet


Kirken var i lang tid tilhørende Hagestedgård,indtil kirken overgik til selveje d. 4 juni 1909
bortset fra en kort periode i 1700-tallet da den tilhørte en borgmester fra ålborg, ved navn H. Grotum


Kirkegården har bevaret de gamle grænser, idet landsbygaden og vejen mod Uglerup danner skel mod
øst og syd


Lad os gå indenfor





Fra våbenhuset er der indgang til kirken gennen en gammel dør fra 1600-tallet.




Døren er - muligvis bevist - sat så skævt i og er samtidig så tung, at den ikke kan stå åben af sig selv, men må hægtes på en krog, på indersiden.






I middelalderen sad man på fastmurede træbænke langs med vækken.


Først efter middelalderen blev det alm. at opstille træstolestader på tværs i kirken
og man sad på stolene efter rang og position







Altertavlen er fra før 1600-tallet


Altertavlen er af eg og har vinger og fyldninger af fyr


Altertavlen er nær beslægtet med tavlerne i
Nørre Jernløse og Hørbys.

Begge de to tavler har årstallet 1595


Alle tre tavler er dog omdannet i nyere tid.




I storstykkets midtfelt er indsat et sengotisk krucifiks.
Figuren er 46 cm.høj

Krucifikset er fra slutningen af 1400-tallet
altså ældre end selve tavlen

Sammen med tavlens indskrifter danner figuren en fortælling fra biblien:

øverst står der "Gud" med hebræiske bogstaver
dernæst står der: "Fra Evighed til Evighed er du Gud"

Derefter den første linie i Bibelen: "I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden."

Fra Det Nye Testamente: "Saa elskede Gud verden, at han gav sin Søn den enbaarne,
for at hver som tror paa ham, ikke skal fortabes, men have evig liv,"

Derefter et vers fra Johannesevangeliet:
"Kristus siger: Den som kommer til mig, skal ikke hungre, og den som tror paa mig, skal aldrig tørste."

Derpå følger Jesus på korset

Til sidst er der en inskrift fra Matthæus:
"Kristus siger: Kom hid til mig alle I som lider møje og er besværede, og jeg vil give eder hvile."
Prædikestolen har reliefskåret årstal 1613.







Den syvsidede himmel har prydede topstykke med små spir imellem.

Undersiden er delt i otte felter.



Her står præsten og ser ud over sin menighed


En statue af Johannes Døberen

står tæt på prædikestolen


De to lysekroner, der er i barakform,

blev skænket i 1926


Døbefonten er romansk, af granit med en højde af 88 cm.

Foden er formet som et terningkapilær.
Den har på de fire sider reliefhugget bladornament under rundbuen, aller er forskellige.

Ved overgangen til kummen er en lille rundstav.

Fonten bære spor efter maling.


I dørnichen er indsat en gravsten fra 1682.
Det var almindeligt at egnens fornemste folk blev gravsat
i selve kirken.

Jo tættere på alteret jo bedre.
Ofte bestod kirkegulvet af en lang række gravsten med reliefudskæringer og smukt svungne indskrifter.
Var der ikke plads i gulvet, tog man også væggen i brug.
Denne sten lå førhen i kirkens gulv og er senere flyttet.

Stenen er sat over hr. Jens Olufsen Trane, der var sognepræst i Udby fra 1654 til sin død i 1682.
Han nåede at få to hustruer, fire sønner og otte døtre.


I våbenhuset er opsat en sammensat mindeplade
for to af stedets sognepræster.

Rammen bærer en indskrift til ære for
Christen Jacobsen der døde i 1591,
mens pladen inden for rammen gælder
Oluf Christensen der døde i 1717.

Til hr. Oluf Christensen knytter der sig endnu en historie.
En lokal tradition vil nemlig vide, at Udbypræsten i forne tider gjorde gudstjeneste ved en stor sten i Bognæs Skov til glæde og gavn for fiskerne på Isefjorden. Endnu op i 1800-tallet var fiskeriet på fjorden ganske betydeligt, og ikke mindst sildene lokkede fiskere til fra nær og fjern. Som tak for tjenester og velsignelser skulle svenske fiskere således have købt og skænket præstekaldet en ekstra jordlod. Ifølge Liber Daticus var Oluf Christensen den sidste af Udbypræsterne, der udøvede denne særtjeneste. I Bognæs Skov står endnu "Alterstenen", en stor firkantet sten, hvorved gudstjenesterne angiveligt skulle have fundet sted.


Orglet er fra 1910.

Orglet blev bygget af A.C. Zachariasen, det har fire stemmer og oktavkoppel.

Det var en gave fra menigheden.

Inden 1910 blev der anvendt et harmoniumorgel.


Salmenummertavlerne er fra 1800-1900erne.

Rammen er hvidmalet med sort bund, i topstykket er olivengrøn.

Nu er det til messingtal der er sat på søm.

1901 blev salmenummerne skrevet med kridt.


Skibet hedder Danmark og er fra 1997


Og til de mere barnlige,

er der også tænk på.


Rundt om kirken er der en smuk kirkegård




Stenen er rejst til ære for:

Sognepræst F.G.Fenger
     F. 23 august 1865
D. 6. juni 1926

og på gaden overfor er kirkegården udvidet ligeså smukt og med en pæn urnegravplads.

Til sidst ses den flotte præstegård, der ligger ved siden af kirken.

til toppen

Tilbage til kirker