Tilbage


Minder fra Lommestenen
Af Preben Thomsen


Omkring 1950 var jeg spejder i Dr. Margrethes trop i Nykøbing.
Troppen havde en aftale med ham der stod for Stokkebjerg skoven om at vi måtte benytte området ved Lommestenen som lejrplads.
Det var vistnok ret usædvanligt, men vi var meget flinke til at rydde op efter os og vi opførte os i det hele taget pænt, så vi var altså velkomne.

Det var et pragtfuldt sted.


Stenen ligger tæt ved kysten,
der er et lille grønt område med plads til er tre fire telte, der var et lille vandløb - vistnok en kilde med vand som vi benyttede til madlavning, og skoven gav jo rigeligt med brænde til vore bål.

På begge sider af pladsen gik skoven helt ned til vandet, det der med bøgen, der spejler sin top i . . . Jeg ved ikke om det var bøgetræer, men pænt så det ud.

Vi brugte kun stedet til weekendture hvor formålet var hygge.
Ikke noget med besværlige natløb og sådan noget, bare hygge og afslapning.
Jeg har end ikke været oppe på stenen, jeg var sikkert for doven, så jeg må erkende at jeg ikke ved om det er rigtigt at der stadig er aftryk efter troldens store fingre.

På en af turene havde lederen fundet ud af vi skulle have nattevagt, så vi fik to og to tildelt 2-timers vagter natten igennem.
Jeg tror nok det var kl. fire jeg blev vækket sammen med min kammerat.
Det var ved at blive lyst, så dem vi afløste havde slet ikke lyst til at tørne ind.
Vi sad altså fire drenge omkring bålet og sludrede medens solen langsomt steg op af Isefjorden.
Det var en af disse sommermorgener hvor alting var helt perfekt. Der var så utroligt smukt at selv vi ‘barske’ spejderdrenge blev påvirket, og det var en morgen som stadig står tydeligt i min erindring.
Vi sluttede naturligvis med at koge havregrød til resten af flokken, så der var morgenmad til alle, da de vågnede meget senere.

Som rigtige spejdere lavede vi naturligvis al vor mad over bål, ingredienserne havde vi selvfølgelig med hjemmefra, men en dag var der én, der fandt ud af at der var masser af blåmuslinger i fjorden, så vi fik hurtig samlet en stor grydefuld der blev kogt og spist med største velbehag.
Alting smager vist bedre, når det er lavet over bål.
Jeg husker også vore bekymrede forældre, da vi fortalte om måltidet, der var jo ingen af os spejdere der vidste noget om at man skal sikre sig at muslingerne er friske og levende og sådan noget, og Isefjordens vand var vist heller ikke alt for rent.
Heldigvis var der ingen, der blev syge, det er utroligt hvad spejdermaver kan tåle.

Vi gik aldrig i vandet ved Lommestenen.


Når man kom fra Nykøbing ville man helst ikke bade i noget der var ringere end strandene ved Nordstrand eller Skærby.

Dette ligger jo meget langt tilbage, men da minderne stadig står så klare i min erindring, må det betyde at det virkelig har været store og gode oplevelser.
Jeg må tilstå jeg kun har været ved Lommestenen en enkelt gang siden spejdertiden, det var for at vise området og stenen til min søn, der for øvrigt er meget mere spejder end jeg nogen side har været.
til toppen

Tilbage