Tilbage til start
Tilbage til oversigt

"Niels Juel"


Dagen var en søndag d. 29. august 1943.   Det var den dag da danskerne valgte side, og trådte aktivt ind i den 2. verdenskrig.
Optakten til 29.august var fra dansk side et klart nej fra regering og folkestyre til et forsat samarbejde med den tyske besættelsemagt, og de øgede tyske krav.

Artilleriskibet NIELS JUEL, der var flådens største udrustet enhed, havde i sommermånederne i 1943 gennemført et øvelsetogt i Isefjorden og lå ved kaj i Holbæk havn. Et underligt sted at ligge, en vanskelig havn og et svært farvand at smutte ud af i en snæver vending.

Den 27.august lå NIELS JUEL i den nordlige del af Isefjorden og det var meningen, at skibet skulle gå til Kyndbyværket på fjordens østkyst for at få vand. Derpå skulle skibet ankre op ud for Hundested. Da NIELS JUEL ankom, var kajpladsen ved Kyndbyværket dog optaget af et større dampskib, der lossede kul til elværket. Eneste anden havn i fjorden hvor vanddybden var stor nok til, at NIELS JUEL kunne gå til kaj, var ved Holbæk. NIELS JUEL sejlede således til Holbæk hvor det skulle ligge weekenden over.

Havde skibet ikke været nød til at lægge til i Holbæk, ville de følgende begivenheder taget en nogen anden udvikling.

NIELS JUEL var den danske flådes største skib, 90 meter langt og var armeret med 10 stk. 15 cm kanoner, samt 4 luft-værnskanoner og 2 topedorør. Besætningen om bord var på 300 mand
Kommandørkaptajn Carl Westermann, 49 år medlem af folketinget siden 1933, og var valgt som folketingets 1. næstformand, kendte sit skib godt. Han havde i flere perioder været chef og næst-kommanderende for NIELS JUEL, og havde adskillige års erfaring som torpedobådschef....
Der kan næsten ses noget symbolsk i, at kampen mellem Niels Juel og den tyske værnemagt, fra dansk side ledes af folketingets 1. næstformand i egenskab af skibschef.

Fredag d. 27 august fik NIELS JUEL instrukser fra søværnskommandoen om at opretholde en skærpet beredskab.

Lørdag d. 28 august fik chefen visse informationer om den politiske situation i landet fra Amtmanden i Holbæk.

Søndan d. 29 august kl. lidt over 4 om morgenen modtog NIELS JUEL et signal: Alarnberedskab.   der blev gjort klar til afgang fra Holbæk og besætningen begyndte at klargøre skibet til kamp.
Kl. 04.20 fik NIELS JUEL signalet: Søg svensk territorium.
Signalerne var blevet afsendt fra en hemmelig radio-sender.

En politibetjent, der kom om bord kort før afgangen, kunne berette at Sorgenfri og Slotsholmen var blevet besat af tyskerne, og at det forlød at flåden havde sænket sine egne skibe på Holmen.
Politibetjenten kunne samtidig berette, at politistationerne i Roskilde og Nykøbing Sj. var blevet besat af tyskerne.
En kraftig blæst, stiv kuling fra nord, og kraftige regnbyger gjorde det særdeles vanskeligt for Niels Juel at forlade Holbæk havn.
Først ved 6-tiden lykkes det for NIELS JUEL at kaste los, og skibet svajede rundt i havnen i den kraftige vind.

Da NIELS JUEL lidt efter kl. 7.00 passerede Orø i Isefjorden var skibet forberedt og klargjort til kamp.
Men tyskerne havde observeret NIELS JUEL fra et rekognosceringsfly og holdt øje med det hele vejen gennem Isefjorden.
På trods af de tyske rekognosceringsfly var stemningen og moralen om bord i top. Alle talte spændt on mulighederne for at komme i kamp med tyske enheder eller om nødvendigt at få ødelagt skibet,så det ikke faldt i tyske hænder.
gennen Isefjorden....Kongsøre skov


Under sejladsen nordpå gennem Isefjorden med fuld fart frem, ca. 15 knob, fik mandskabet mulighed for at gå ned i læ og for at spise. Men kanonbesætningen foretrak at hente maden, og spise den på deres poster.

Da NIELS JUEL er lidt syd for Lynæs Sand tæt på Isefjordens udmunding i Kattegat, observeres 3 tyske orlogsskibe, et større og to mindre på omkring ti sømils afstand. Efetrhånden som afstanden blev mindrer, bedømmes de tre skibe til at være en hjælpe-krydser, formentlig en minelægger eller minestryger og to torpedobåde, hvorfor kanonerne på NIELS JUEL blev gjort klar til skud.
Der lød en bifalds-mulmen fra hele besætningen da ordren blev givet om at gøre batteriet klar....Skibet var klar til om nødvendigt at kæmpe sig igennem.
Der var hele tiden observeret tyske fly inden for synsvinkel, 3 - 4 bombemaskiner og 2 - 3 Stukas styrtbombere.
Idet NIELS JUEL omkring klokken 08.30 er ud for Hundested modtages blink-signaler fra havnemolen med besked om, at tyskerne havde udlagt en minespærring nord for Isefjorden.
Der blev samtidig givet melding om, at NIELS JUEL ville få supplerende ordre fra søværnskommandoen.
Signalet fik dog ikke NIELS JUEL's chaf til at opgive at sejle til Sverige.

Kommandørkaptajnen havde oprindeligt haft til hensigt at lade NIELS JUEL sejle tæt under land, nord om sjælland, for at give tyskerne det indtryk, at han agtede at begive sig ned i øresund til Holmen, for i sidste øjeblik at rette kursen nordpå mod svensk territorialfarvand.
De nye informationer fik ham ikke til at ændre holdning, idet han sluttede ud fra de tyskes skibe størrelse, at en evt. minespærring ikke kunne være anbragt tæt under land. Samtidig mente han, at NIELS JUEL ville have en god chance for at klare sig mod de tilstedeværende sø- og luftstyrker.
Kaptajnen havde dog ikke haft grund til at bekymre sig om den tyske minespærring. - Den var stadig kun på tyskernes tegnebræt.

Medens NIELS JUEL holdt Hundested ret om styrbord, besluttede tyskerne sig pludselig til at angribe.
Uden noget som helst varsel kom det første tyske bombeangreb.
kl.08.55 angreb en styrtbompefly NIELS JUEL fra styrbords side Flyet skød med sine maskin-kanoner og kastede to bomber, der faldt ca. 30 meter fra skibet.
Eksplosionerne var så kraftige, at de kortvarig fik lyset til at gå ud om bord på NIELS JUEL.
Kaptajnen havde den opfattelse at angrebet var ment som en markering, og gav derfor ikke ordre til at åbne ild mod det angribende fly.
NIELS JUEL ændrede kurs og begyndte atter at sejle sydover. Under drejet angreb det tyske fly igen, denne gang med sine maskinkanoner.
Nu svarede luftværnskanonerne på NIELS JUEL igen og det tyske fly blev tydeligt ramt i den højre vinge.
Der var givet ordre til, at når det første skud afgik fra NIELS JUEL, skulle radiostationen om bord spille nationalmelodien over skibets højtaler-anlæg. Da antiluftskytset åbnede ild mod det angribende tyske fly, hørdes derfor "Kong Christian" over hele skibet, hvilket øgede stemningen ombord.
Kaptajnen beordrede dog ilden standset og antiluftskytsbesætningen sendt i dækning
Efter det andet angreb anmodede 1.artilleriofficer om tilladelse til at åbne ild mod den tyske hjælpekrydser. Denne anmodning bliver dog afslået af Kaptajnen, da han ikke mente, der var krig mellem Danmark og Tyskland.

Mellem kl. 09.19 og 09.20 fulgte yderligere to angreb, idet et fly angreb to gange med maskinkanoner. I begge tilfælde blev skibet truffet, men uden nogen skadevirkning på skibet.
Kl. 09.35 angreb tyskerne igen, denne gang benyttede de angribende fly både maskinkanoner og bomber. Kaptajnen vurderede, at dette seneste angreb var et tydeligt angreb på skibet, og han beordrede derfor antiluftskytset genbemandet.
To af bomberne eksploderede indenfor 10 meter fra den bagbords skibsside, hvorefter skibet krængede voldsomt over.




Vandet stod i søjler tilvejrs op til ca. 80 meter og bagbors side blev trykket indefter. Hvor bomberne ramte vandet, blev panserpladerne på NIELS JUEL brækket af og pladerne i dørken på maskinrummet blev kastet op i luften.





Foto: orlogsmuseet

Øjenvidner på land berettede, at det så ud som om, skibet næsten blev løftet ud af vandet, for efterfølgende at blive overdækket af så store vandkaskader, at kun skibets stævn var synlig.

Eksplosinoerne var så kraftige, at de medførte alvorlige skader på NIELS JUEL. Al strøm ink. nødstrømmen forsvandt ombord og skibet blev mørklagt.
Samtidig blev ildledelses-udstyret sat ud af funktion. Alle ammunitions-elevatorer standsede og al tjeneste måtte udføres i håndlygters skær.
Eksplosionerne var endvidere så kraftige, at de to torpedoer gik i gang i deres torpedorør. Deres drivmotoer brændte sammen, og der var samtidig en overhængende fare for, at de ville eksplodere i torpedorørene.
Skibssiden var blevet trykket ind og der skete stor skade på bro og overbygning.
Faktisk måtte NIELS JUEL, betragtes som nærmest ukampdygtig efter dette luftangreb, selv om ingen bomber rent faktisk ramte skibet.

Ubekræftede oplysninger fra land beretter dog , at mindst et tysk luftfartøj styrtede ned og flere nødlandede ved kysten.

Ved angrebet måtte besætningsmedlemmerne kaste sig i dækning, ikke mindst ved det ubeskyttede antiluftskyts fem mænd blev såret,en så alvorligt at han senere døde
På trods af dette var moralen ombord stadig høj, selv om skibet havde lidt stor skade.

Efter Det seneste angreb forsatte NIELS JUEL atter langsomt sydpå. Ud for Hundested kom orlogskaptajn Pontoppidan ombord, sejlet ud på orlogskutteren K 7.
Søværnskommandoens udsending var nu i stand til at overrække kaptajn Westermann ordren fra flådechefen, som lød:
"Da der er udlagt miner og forefindes stærke tyske søstridskræfter ved Isefjordens udløb, skal NIELS JUEL ankre og afvente nærmere ordre"
Pontoppidan kunne fortælle kommandørkaptajn Westermann at ordren var skrevet på hotel Phønix, det tyske hovedkvarter. Denne information blev afgørende for kommandørkaptajn Westermann beslutning.Han gennemskuede, at ordren var skrevet under pres fra tyskerne.
Kl. 10.30 forlod orlogskaptajn Pontoppidan atter NIELS JUEL

kommandørkaptajn Westermann måtte komstatere at chancerne for uskadte at nå til svensk territorium var minimale, specielt nu hvor det var blevet helt lyst.
Skibet var allerede stærkt havereret, samtidig med at tyskerne svirrede rundt oppe og nede, var det en for stor risiko med flere unødige tab af personel.
kommandørkaptajn Westermann havde derfor besluttet, at sætte sit skib hårdt på grund og ødelægge så meget udstyr som overhovedet mulig, og gøre det uanvendeligt for tyskerne.
Ved et kik på søkortet fandt Westermann et egnet grundstødningssted, hvorfra det samtidig ville være særdeles besværligt at bjerge skibet igen.

Der blev beordret fuld kraft på maskinerne, og med næsten 15 knobs fart tog NIELS JUEL kl.10.48 grunden ved Annebjerggård, lige syd for Nykøbing Sj. kommandørkaptajn Westermann gav ordre til at lade ankeret gå således at søværnskommandoens ordre var efterfulgt
Umiddelbart efter at skibet var blevet sat på grund blev de sårede bragt i land og overført til Nykøbing sj. sygehus.

De tyske fly, der havde kredset over NIELS JUEL, fløj bort da de mente at skibet havde ankret op og dermed fulgt ordren.


Da det var kaptajn Westermann's hensigt at gøre skibet uanvendelig, blev et urværk til en 50 kg. sprængladning i skibets akselgang, sat i gang. Men sprænningen svigtede.
Der blev herefter givet ordre til at sætte alle ammunitionsmagasiner under vand, samt at knuse alle søventiler i maskinrum og fyrrerum. Skibet blev herefter fyldt med over 2500 tons vand i løbet af en halv time.
Alle antiluftsskytskanoner med tilhørende ammunition var kastet overbord. Samtlige kiler til 15 cm. kanoner var gået samme vej. Ligeledes blev samtlige afstandsmålere, håndvåben,dynamoer, elektromotoer og andre maskiner ødelagt.

Den 30.august det vil sige næste morgen ankon de tyske tropper til NIELS JUEL. Tyskerne var tydelig nervøse, selv om de var kraftig bevæbnet. Efter noget besvær gik de ombord i skibet, der var ingen hjælp at hente fra besætningen på NIELS JUEL. De tyske officerer blev meget overrasket, da de opdagede at skibet ikke blot var opankeret, men var sat på grund. For ikke at tale om ødelæggelserne om bord.
Lidt før kl. 7.00 blev NIELS JUELs besætning opstillet til parade på agterdække. Kaptajn Westermann holdt en kort tale, der sluttede med " Gud bevare Kongen-Gud bevare Danmark". Derpå blev flag og vimpel taget ned til hornsignal, og nationalsangen blev sunget. Tyskerne var forinden blevet bedt om ikke at vise sig på agterdækket, hvilket de efterkom
Herefter blev besætningen bragt i land og indkvarteret på Grønnehavehus ved Nykøbibg.

Ved angrebet blev 5 mand fra besætningen såret af sprængstykker og træsplinter fra dækket. En af de sårede, artillerikvartermester H. E. Andreasen, var bl.a. blevet ramt i maven, og han døde nogle dage senere, 2. september, af sine sår.
De øvrige 4 sårede var matroskvartermester V. V. Jørgensen, der blev ramt af et sprængstykke i ansigtet, samt 3 menige orlogsgaster, nemlig artilleri-elev J. Mortensen, værnepligtig Foldbjerg-Jeppesen og værnepligtig O. Petersen.

Det varede ikke længe før tyskerne begyndte at bjerge NIELS JUEL via. bjergningsselskabet Svitzer.Skibet blev tætnet og tømt for vand, og ved højvande blev det trukket af grunden.
NIELS JUEL blev slæbt til Kiel og sat i dok,hvor det gennemgik en nødtørftig reparation.
Skibets kanoner blev afmonteret og bragt til Marinearsenal Kiel, hvor de skulle renoveres og fik nye kiler. Tyskerne ville bringe kanonerne tilbage til Danmark, til brug i deres kystbatterier.Ikke alle ti kanoner kanoner nåede at komme tilbage. I januar 1944 blev seks af kanonerne afsendt, med jernbane, til nordjylland. Samtidig blev NIELS JUEL to reservekanoner, som stod på på sjælland, også transporteret til nordjylland.




De otte kanoner blev fordelt på barrerierne ved Løkken og Frederikshavn.

Hvor de andre, de sidste 4, kanoner blev af vides ikke, man mener de er blevet skrottet efter krigens slutning.







I løbet af sommeren 1944 indgik skibet i den tyske marine under navnet NORDLAND. Skibet var blevet om-armeret med tre 10,5 cm kanoner og en hel del antiluftskytskanoner, skibet skulle fungere som uddannelseskib.
I forbindelse med et allierede luftangreb d. 3. maj 1945 blev skibet ramt og sank i Eckernförde på ca. 30 meter vand.

I de første efterkrigsår var metaller i høj kurs og NORDLAND blev hjemsøgt af mange vragplyndere. Vraget blev kraftigt hærget og ribbet for bl. a. skibets bronzeskruer. Det har derfor ikke kunne betale sig at hæve skibet og ligger stadig der som et værdiløs vrag


Senere i 1961 var Søværnets depotskib Ægir på kadettogt i Østersøen og deltog bl.a. i den store regatta, Kielerwoche. Under en landlov tog et par af de danske kadetter med sporvogn fra Kiels centrum til en endestation og spadserede rundt i et villakvarter.
De passerede der en have, hvor der var opstillet flere originale skibsting, hvorfor de stoppede op. En ældre mand kom ud fra villaen og inviterede dem ind i haven. Tyskeren førte dem på et tidspunkt ind i villaens udhus, hvor han havde indrettet sit private marinemuseum. Han fortalte, at han havde været dykker og i mange år deltog i rydningen af de tyske havne, der var fyldt med skibsvrag. Under sine dykninger bjærgede han en masse maritime souvenirs til eget brug, bl.a. skibsklokken fra Niels Juel.

De to kadetter blev inviteret til aftensmad, og blev til sent ud på aftenen. Til sidst ringede tyskeren efter en taxi, og da kadetterne skulle til at køre, baksede han den store messingklokke ind i bilen. På den måde kom Niels Juels skibsklokke tilbage til Danmark. Den hænger i dag på en hædersplads i Orlogsmuseet i København.

Foto: orlogsmuseet

NIELS JUEL blev bygget på Orlogsværftet som Kystforsvarsskib det havde en vægt på 3.800 tons (senere øget til €.100 tons)
Blev bygget i 1918, blev boret i sænk i 1943, hævet af tyskerne og brugt som flakskib under navnet NORDLAND.Sænket af allirede fly i 1945. Udgik af flåden i 1952.
Længde 90 m. bredde 16.3 m. dybgående 5 m. fremdrift 16 kts ( 26 km.) HK 6000
Besætning 310 (senere øget til 369 personer)
Bevæbning 10 - 15 cm L/45 bofors kanoner. 4 - 57mm L/30 luftværnskanoner og to 45 cm. torpedorør
Den danske flådes største skib ved besættelsen i 1940. Opkaldt efter det 16. århundredes danske søhelt
Slut
Tilbage til start
Tilbage til oversigt