Klik på billederne for at se dem i større størrelse

To store fjordinddæmninger i sidste århundrede har skabt flade og frugtbare arealer.

Først blev Siddinge Fjord inddæmmet.

Lammefjorden blev inddæmmet og forvandlet til landbrugsjord i slutningen af sidste århundrede.




Siddinge Fjorden

Siddinge Fjorden blev udtørret i årene efter1841, og har været til gavn for de erfaringer man gjorde her, til indvindingen af selve lammefjorden 30 år senere.
Dæmningsbyggeriet var i gang fra 1842 til 1847.
Under byggeriet og i de følgende ti år opstod der til stadighed forsinkelser og problemer.
Det er først 100 år senere at dæmningen er blevet gjort sikker.
I 1860 blev hele fjorden overtaget af een ejer, og i 1861, 20 år efter dæmningen blev begyndt bygget, blev der gravet en landvandskanal. Først 30 år efter var hele fjorden under dyrkning.
Siddinge Fjordens første pionerer gik mere eller mindre ned på projektet. Først i begyndelsen af år 1900 blev driften af fjorden nogenlunde rentabel.
I dag drives området af tre store gårde: Fjordgården, Birket og Vestergården.
Afvandingen sker ved landvandskanalen, men især ved pumpestationen midt på dæmningen, der aftager vandet fra en kanal, der løber midt i fjorden næsten helt ind til Vig.

Dæmningen var for for flere år siden ved at skride sammen på nordsiden. Grunden skulle være at man fyldte lerjord på dæmningen. Lerjorden forhindrede en "naturlig" vandgennemsivning, og derved får man noget som ligner "kviksand".
Dæmningen var lukket i ca. 1 år, men man besluttede atter at åbne den for lettere trafik (under 6000 kg)
Siden har der været flere forslag lige fra at nedlægge dæmningen til at bibeholde den, og måske ligefrem en bro.
Det første eller tredje ville jo også betyde (iflg. aviser) at der ville kunne udlægges op til 6000 sommerhusgrunde langs den nytilkomne fjordstrand.

Indvindingen

gammelt kort fra omkring år 1800På det gamle kort fra omkring år 1800 ser Odsherred helt anderledes ud. Det lignede næsten en ø, kun landfast til resten af Sjælland ved en smal tange ved Dragsholm.
Fårevejle kirke ved bredden af lammefjorden


Fårevejle kirke lå ved bredden af lammefjorden.



Vejene var dårlige, og bakker var der nok af med Vejhøj og Veddinge bakker. Odsherred var ikke et sted man frivilligt rejste til, især om vinteren når det satte ind med højvande og oversvømmelser fra fjordene.

I Holland havde man inddæmmede Zuidersøen i 1850, så tanken om at inddæmme Lammefjorden var nærliggende. Det måtte også kunne gøres her i Odsherred.
Ved lavvande kunne man soppe halvvejs ud i fjorden, blot man smøgede bukserne op til knæet.

I 1872 mødtes fire indflydelsesrige mænd på Dragsholm, deri blandt Lensbaron Georg Frederik Zytphen-Adeler, herren til Dragsholm. Manden der satte det hele i gang. Et andragende blev sendt til indenrigsministeriet og et aktieselskab blev dannet, og arbejdet kunne gå i gang.
Dæmningen skulle gå fra Avdebo til Gundestrup. Bundforholdne blev undersøgt, boringer og jordprøver, kunne det betale sig, alle var spændte, men resultatet var gunstigt.

Den 3 april 1873 blev spaden sat i jorden. Ti tusind tønder land skulle tørlægges, langsomt, sten for sten, blev dæmningen bygget, og mange lagde ryg til det store arbejde. Der var ingen af de hjælpemidler vi bruger i dag, der skulle lægges ryg til.
Tre kilometer er meget, og det tog tid.

Pumpestationer skulle der også til.
Audebo pumpestationen i dag
Kanaler skulle lede regnvand og smeltevand bort som man kendte fra Holland.
Man gravede en kanal i strandkanten hele fjorden rundt og der blev lavet en station til udpumpning af vandet, det skete ved hjælp af fem kulfyrede dampmaskiner, senere ved vindkraft, og i 1913 kom den første elektronmotor, men først i 1926 var pumpestationen fuld elektricificeret.

Landvandskanalen ender ved Audebo pumpestation, der sørger for den endelige befordring ud i fjorden.
Dæmningen ved Audebo
Dæmningen var oprindelig betydelig lavere og smallere end i dag, og har ind imellem været ret vanskelig at passere i dårlig vejr, på den ene side var der fjord, og på den anden "lammefjordssøen", en rest af lammefjorden, der først blev udtørret i 1943.

Man byggede en dæmning, man gravede en kanal, man satte dampen op på de store maskiner og vandene skiltes og der kom nyt land frem, den blotlagde fjorbunden, land hvor der plejede at være bølger....men det var ikke noget smukt syn.

Døde fisk, tang, alger og store sten....der skulle nybyggere til, nogle der ville og troede. Der kom nybyggere, tilflyttere, mænd med fremsyn eller med en tåbelig tro på lykken.
Når stenene skulle køres fra marken,brugte man stenslæde eller stenvogn  trukket af heste

De første lammefjords bønder kom på hårdt arbejde med at omdanne den tidligere fjordbund til frugtbar agerland.
Først skulle jorden ryddes for sten.
Inden jorden kunne bære hestevogne, bar man stenene med håndkraft.

De fik et nyt liv med dagligdags glæder og bryderier, et liv med store og små dagligdags kampe i selvstændigheden's navn.
Lammefjorden bød på rigdomme af en art man ikke havde forudset.

Et spadestik under overfladen fandtes årtusind-gamle banker af østersskaller. De blev gravet op, renset, knust, pakket og solgt over hele landet som kalktilskud til æglæggende høns.
Det betød arbejde og brød på bordet for mange familier.

I starten af årsskiftet blev der gravet flere og flere kanaler og grøfter på kryds og tværs af fjorden. Vandstanden sank og sank, efterhånden kom større og større dele under plov men bød ikke på den fede muld, men på en jord der åbnede mulighed for dyrkning af mere utraditionelle afgrøder.
11.000 tønder nyt land blev det til et land der stadig er ungt, frugtbart og spændende.

Men hvad kunne gro på jord som i årtusinder havde været havbund.
Det første forsøg blev med havre, og da havren var bedre end den havre der groede oppe på de bakkede marker, kom der gang i udstykningen og salg af den frugtbare jord.

Man flyttede ind, først i primitive huse, man vidste ikke om havren ville blive ved med at give de mange fold eller om dæmningen ville holde. De første nybyggere


Natten d. 23 oktober 1921 var dæmningen ved at bryde sammen. Alle hjalp med sandsække og faren drev over- men det var en advarsel. Jorden blev drænet - ukrudt blev bekæmpet - veje blev anlagt - og de usle hytter der var bygget af halm og græstørv blev erstattet med grundmurede huse.
Men det blev ikke havre, det blev til gulerødder, de landskendte asparges og fremragende kartofler.
Gulerødderne blev det vigtigste, på mere end 1300 tønder land dyrkes der i dag gulerødder på den inddæmmede Lammefjord.

Lammefjordssøen


Mærkelig at tænke på, at mange hundrede mennesker har deres hjem på den jord, der engang var dækket af vand.

De store inddæmninger har helt ændret odsherred udseende.


Forbindelsen til Ods herred blev hurtigere og lettere, da jernbanen Roskilde - Kalundborg åbnede i 1875, og der samtidig blev indsat en diligence på strækningen Jyderup - Nykøbing.
Diligencen afgik fra Jyderup kl. 23.30, efter det sidste tog fra København var ankommet, og var i Fårevejle kl. 2.30.
Ved vejlekroen skiftede man heste og fortsatte så til Nykøbing med ankomst kl.5.30.Toget fra Holbæk

I mange år var de eneste faste forbindelser til Odsherred diligencen mellem de to købstæder Holbæk og Nykøbing Sjælland og via skib over Isefjord.
Men da Lammefjorden var inddæmmet var tiden også inde til en jernbaneforbindelse mellem Holbæk og Nykøbing og senere en fast færgeforbindelse mellem Hundested i Nordsjælland og Rørvig i det nordøstlige Odsherred.

Fra spidsen af Odden krydser færgeselskabet Mols-Linien i dag Kattegat med den hurtigste færgeforbindelse mellem Sjælland og Jylland.
De forbedrede forbindelser åbnede vejen til Odsherred. Ikke blot blev det nemmere at komme fra Odsherred. Det blev også nemmere at komme til Jylland.

I forrige århundrede blev Odsherred på det nærmeste "opdaget" af det københavnske borgerskab, der i mange år var landliggere i Odsherred om sommeren. Forud for borgerskabet kom en lang række kunstnere der slog sig ned i Odsherred i 1930´erne på grund af det høje lys, der kendetegner området. Så da cementvejen i 1930'erne blev anlagt mellem Holbæk og Nykøbing, blev dæmningen udviet og vejen hævet op i sit nuværende niveau.


Lammefjordens landbrug udviklede sig i mellemkrigstiden til at blive mere og mere normalt landbrug.

I begyndelsen var kvæghold det dominerende, af naturlige årsager.
Efterhånden kom der mere kornavl.

I trediverne begyndte man med asparges og i 39 blev der bygget en aspargescentral i stationsbyen.

Da anden verdenskrig var i gang forsøgte men sig med Hamp og tobakdyrkning

Fra ca. år 1950 blev gulerodsmarker et normalt syn, ved siden af aspargesmarkerne.
Stordriften slog igennem.

Fra 55 blomstrede flere marker med tulipaner det var løgene man brugte.

I dag er det alsidige landbrug med kvæg helt forsvundet, asparges og tulipanløg er helt forsvundet, det er for arbejdskrævende.
Planteavlen er enerådende.
I dag bor der mange kunstnere i Odsherred og området kan fremvise et rigt billede af det danske kunstliv gennem værker af kunstnere med vidt forskelligt udtryksform og arbejdsmetode.
Fra 1960´erne fik endnu flere øjnene op for herlighederne og der blev bygget i tusindvis af sommerhuse i Odsherred.
Om sommeren fordobles indbyggertallet mange gange.

Siden er Odsherred for alvor blevet trafikeret.
Det er et af knudepunkerne for forbindelse til Jylland.
Vejen gennem Odsherred er flere gange blevet udbygget for at klare det voksende pres fra både, sommerhusene, de fastboende og færgetrafikken.

Det er ikke unormalt at se lange køer på ca. 10-20 km. af biler, når sommerhus - beboerne skal tilbage til deres faste bolig.

Lidt Billeder fra kanalerne

kanalens udløb ved audebokanalens udløbudløbet igen











smukt ikke      dæmning ved audebo
10 km. helt lige vej over det der engang var vand

Manden der startede det hele

Tilbage til start
Tilbage til historier