Tilbage

Asnæs sogn

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem:


Troldemor bager brød



Troldemor i Brødhøjene ved Åstofte havde travlt. Hun skulle til at bage brød.
Det var et stort arbejde. I går havde hun malet kornet og lavet dejen i det store dejtrug, som var lavet af en udhulet træstamme. Dejtruget var stort, for der skulle laves mange brød på een gang, nok til lang tids forbrug.
Hun havde stået længe og æltet den store portion dej. Hendes ryg og hænder var blevet ømme, men langt om længe var hun blevet færdig. Dejen havde stået til hævning natten over.

Hele troldefamilien kom tidligt på benene. Troldemor så til dejen. Den var blevet dobbelt så stor, og det blev hun meget glad over, for det tydede på at brødet blev godt. Troldefars brænde lå ved bageovnen i en fin stak.
Den mindste af troldeungeme krøb ind i den store bageovn, for at lægge brændet tilrette derinde. Det skulle gøres ordentligt, ellers ville ilden ikke rigtig få fat og ovnen ikke blive jævnt opvarmet. Da ungen havde gjort det til alles tilfredshed, satte troldefar ild til og på et øjeblik knitrede det lystigt i bageovnen. Ovndøren blev sat for, og troldefar og ungerne tog afsted til nabotrolden, så mutter kunne få fred til at bage. Hun tog passende portioner af dejen, som hun formede til nogle gode, tykke brød. Dem lagde hun på rad og række på et bord. De var færdige til at blive sat i ovnen. Af den sidste dej lavede hun flade, runde brød, skålkagerne. De skulle sættes foran i ovnen, fordi den blev hurtigere færdig end de tykke brød. Ind imellem kiggede hun til ilden. Den brændte godt.

Snart var alt brændet brændt og ovnens lervægge hvide af heden. Hun tog rågen, for at rage ovnen ren for aske, så brødene kunne komme ind. Forfærdet opdagede hun, at den var i stykker. Hovedet på den sad så løst, at den var helt ubrugelig. Fortvivlet styrtede hun rundt i hulen, for at finde hammer og søm, men dem havde troldefar taget med til nabotrolden. Troldemor blev helt ude af sig selv. Hvad skulle hun gøre? Brødene ville falde sammen og ovnen blive kold igen. Der ville ikke være brød til troldefar og ungerne når de kom hjem, og hun vidste jo, hvordan de glædede sig til det lækre, friskbagte brød.

I sin forvirring tog hun rågen sammen med gresen, den flade træskovl, som hun brugte til at skubbe brødene ind i ovnen med og styrtede ud af hulen efter hjælp. Men derude var der jo ingen. Hun smed bare tingene på marken, løb ind igen og satte sig hulkende på gulvet. Bonden, som havde marker lige op til Brødhøjene var ude og pløje netop den dag. Han pløjede op mod højene og lugtede brænderøgen. "Nå", tænkte han ved sig selv, troldemor skal nok til at bage". Næste gang, han kom derhen, hørte han en høj hulken inde fra højene og hans heste var lige ved at falde over rågen og gresen, som troldemor havde smidt der for lidt siden. Han så straks at rågen var i stykker og forstod også hvorfor troldemor hulkede sådan. Han havde et godt hjerte og altid et søm i lommen. En hammer hang ved ploven, for det tilfælde, at noget på den gik i stykker. Den venlige bondemand ordnede rågen og lagde den tilbage ved siden af gresen. Han havde været så fordybet i sit arbejde, at han slet ikke havde set troldemor kigge frem for at se på, hvad han lavede og heller ikke det store glade smil på hendes ansigt. Men så snart han var færdig, kom en stor hånd og tog redskaberne. "Tak", sagde troldemor, og væk var hun.

Bondemanden hørte, hvordan hun ragede asken ud, stak brødene ind og satte ovndøren for. Han fortsatte med at pløje og kom efter nogen tid igen til højene. En dejlig duft af friskbagt brød stod ud af dem, og i plovfuren foran ham stod et guldbæger med vin og en nybagt skålkage med masser af smør på, som smeltede på det varme brød. Bondemandens tænder løb i vand, det så lækkert ud! Han tørrede sveden af panden og satte sig mageligt tilrette for at nyde det lækre måltid. Hestene fik også hver en lille bid. Brødet mættede så godt og gav manden og hestene så mange kræfter, at den store mark blev pløjet færdig den dag. Guldbægeret var forsvundet, da bonden næste gang kom op til højene, men i det fjerne så han troldefar og ungerne komme vandrende tilbage fra deres nabovisit.



Slut

til toppen

Tilbage