Tilbage



Et andet eventyr fra den tid er: "Eventyret om de tre røde kalve".
Alle kunne godt sidde aften efter aften og høre fader fortælle eventyr, uden nogensinde at blive træt af det.
Eventyret om de tre røde Kalve er en sjælden, sjællandsk Særform af Eventyrtypen "Den slugne Bjærgmand", der vistnok aldrig har været trykt.

Eventyret om de tre røde Kalve

Der var en Gang en Mand, der havde tre røde Kalve. Den ene var rød, den anden var hvid, og den tredie var grøn. En skønne Dag, da Manden gik ud for at flytte Kalvene, var de borte. Drengen paa Gaarden blev saa sendt ud og lede efter dem. Da han havde gaaet et Stykke Vej, kom han til en stor Bakke, hvor der stod en Trold udenfor; men Drengen vidste selvfølgelig ikke af, at det var en Trold.
"God Dag," sagde Drengen. "Med Forlov at spørge, Du har vel ikke set noget til vore tre røde Kalve, den ene var rød, den anden var hvid, og den tredie var grøn, de er rendt væk hjemmefra.
"Jo," svarede Trolden, "de er her indenfor i Bakken. Du kan selv gaa ind og tage dem." Saa aabnede Bakken sig, og Drengen gik ind. Næppe var han kommet indenfor, førend Bakken lukkede sig efter ham med et Brag.
Da nu Drengen ikke kom hjem paa Gaarden, sendte Manden Lillepigen ud og lede efter Drengen og de tre røde Kalve. Da hun havde gaaet et Stykke Vej, kom hun til Bakken. Trolden stod udenfor.
"God Dag," sagde Pigen. "Med Forlov at spørge, Du har vel ikke set noget til vor Dreng, der var ude at lede efter vore tre røde Kalve, den ene var rød, den anden var hvid, og den tredie var grøn."
"Jo, jeg har," svarede Trolden, "de er her indenfor i Banken, Du kan selv gaa ind og hente dem." Saa aabnede Bakken sig, og Pigen gik ind. Næppe var hun kommet indenfor, førend Bakken lukkede sig med et stort Bulder,

Da nu Lillepigen heller ikke kom hjem, maatte Storpigen af Sted, derefter Karlen, saa Konen og tilsidst Manden. Det gik dem alle som Drengen og Lillepigen, de kom til Bakken, hvor Trolden stod udenfor, og det endte jo med, at de ogsaa kom ind i Bakken. Hjemme paa Gaarden stod Mandens den store, sorte Hingst. Da der ikke kom nogen og fodrede den, begav den sig ogsaa af Sted for at lede de andre op Da den havde gaaet et Stykke Vej, naaede den til Bakken, hvor Trolden meget rigtigt stod udenfor og solede sig.

"God Dag," sagde den store, sorte Hingst. "Med Forlov at spørge, Du har vel ikke set noget til vor Husbond, der var ude og lede efter Madmoder, der var ude og lede efter Karlen, som ledte efter Storpigen, der ledte efter Lillepigen, der ledte etter Drengen, der var ude og lede efter vore tre røde Kalve, hvoraf den ene var rød, den anden hvid, og den' tredie grøn."
"Jo, jeg har," svarede Trolden, "de er her inde i Bakken allesammen. Du kan selv gaa ind og hente dem."
o "Ja, nok," sagde Hingsten, "men vil Du ikke lyske mig lidt først."
Jo, det vilde Trolden da gerne, og han begyndte saa at lyske Hingsten nede ved Halen. Da - ligesom Trolden var allerbedst i Gang - slog den store, sorte Hingst Enden i Vejret med en saadan Kraft, at Trolden røg i de bare Flintensten (og det er derfor, der er saa mange Flintensten). I det samme aabnede Bakken sig med et Brag, og ud kom Husbonden, Madmoderen, Karlen, Storpigen, Lillepigen, Drengen og de tre røde Kalve, den ene var rød, den anden var hvid, og den tredie var grøn - og mange andre Mennesker, som Trolden havde faaet lokket derind. De drog nu alle hjem paa Gaarden og holdt en farlig Lystighed, der varede i flere Dage. Men nede i Bakken var der saa meget Sølv og Guld, at de havde nok i hele deres Levetid.
De levede i mange Aar glade og lykkelige sammen med Hingsten, der fik gode Dage. Og ere de ikke døde, saa lever de endnu.
Snip, snap, Snude,
Eventyret er ude.
Tip, tap, Tønde,
nu kan du begynde.


Slut

til toppen

Tilbage