Tilbage


I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem



Guldbægeret

Nogle karle arbejdede i nærheden af en bakke ved Tolsager.
De gik med deres leer, for at slå græs til hø.
De snakkede om bjergfolket, troldene, som boede i bakken.
Man kunne høre dem rumstere dernede. Om aftenen stod bakken på fire gloende pæle,
og troldene dansede i skæret af deres lys.
"Jeg kunne godt tænke mig, at ride herud en aften og være med til troldenes fest", sagde en af karlene. "Det kunne være spændende at se, hvordan bjergfolket ser ud, sådan rigtig tæt på.
Jeg ville heller ikke have noget imod at danse med dem".
Det tør du jo ikke!", sagde de andre.
Efter megen snak og drilleri indgik karlen et væddemål med de andre, at han den samme nat skulle til Bakken, for at feste med troldene.

Nu var han på den.
Hvis han ikke ville tabe væddemålet og være til grin, var han nødt til at stå ved sit ord.
Om aftenen sadlede han sin hest og red hen til bakken.
Allerede på lang afstand kunne han se bakkens gloende pæle.
Festen var i fuld gang. Han skyndte sig mod det stærke lys, han blev blændet af det, men det holdt ham ikke tilbage.
Troldene, som havde hørt ham komme, myldrede ud af bjerget, og tog venligt imod ham. De hjalp ham af hesten, som karlen bandt til en pæl udenfor.
Troldene bød ham velkommen og tog ham med ind.
Han morede sig godt, dansede og legede med troldene til den lyse morgen.
Men han drak ikke deres vin og rørte ikke deres mad, hvor meget de end bød ham.
Han vidste, at troldene ville få magt over ham og beholde ham, hvis han gjorde det.

Så fik festen en ende.
Karlen var også godt træt i fødderne, fordi han havde danset så meget.
Han gik ud til sin hest, satte sig op på den og ville ride hjem.
Da kom troldene med en afskedsdrik til ham.
Den var i et bæger af det pureste guld.
Karlen takkede pænt, men smed drikken over sin skulder.
Den faldt på hestens lænd, og hårene gik af på det sted, den faldt. Der havde været gift i bægeret.
Karlen var begærlig efter det smukke guldbæger, så han gav det ikke tilbage til troldene, men red væk med det.
Alle troldene satte efter tyven.
De løb hurtigt på deres store fødder, og strakte deres gruelige lange arme ud for at fange ham.

Han sporede hesten, og det lykkedes ham, at få et lille forspring.
Han red mod Grevinge, mod kirken og kirkegården der.
På det hellige sted ville han være i sikkerhed for troldene.
Karlen nåede lige at kaste bægeret ind på kirkegården, før troldene indhentede ham.
De kunne ikke komme ind på kirkegården.
Rasende af vrede ville de kaste sig over karlen, men han var beskyttet af kirkens nærhed.

Troldene opgav og luskede tilbage til bakken.
Karlen fik nu heller ikke guldbægeret, fordi kirkegården var låst.
Han måtte ride tomhændet hjem.
Guldbægeret kom derefter til at være i Grevinge Kirke.

Slut

Tilbage