Tilbage

Nørre Asmindrup sogn

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem



Den store troldefest i Lårbakken

Folk var ikke i tvivl om, at der var fest i Lårbakken denne smukke sommernat.
Der var fuldmåne, og bakken stod på gloende pæle.
Troldenes skrig, skrål og dansetramp kunne høres vidt omkring, så man holdt sine vinduer og døre lukkede, for det var ikke godt at komme i vejen for troldene, når de var i festhumør.
De kunne nemlig godt finde på at fange de mennesker, der kom for nær, og holde dem som kæledyr i bakken.
Børnene lå dybt nede under dynen - de voksne havde samlet sig omkring et lys og lyttede til festlarmen, der lød som et tordenvejr.

Pludselig var der nye lyde: - en buldren og trampen, som hurtigt kom nærmere.
En eller anden modig mand lindede på døren for at se, hvad der nu var på færde.
Han så store, vældige skikkelser, som løb og dansede hånd i hånd i en lang kæde, der strakte sig fra Maglebjerget i Skaverup til Lårbakken.
Troldene fra Maglebjerget skulle til fest i Lårbakken. De havde pyntet sig med kviste, nyslået hø og spraglede klude, og de bar på mægtige kedler med mad og drikke.
De formørkede månen og kastede store skygger.
Da hele flokken var ankommet til Lårbakken, blev larmen så øredøvende, at intet menneske kunne lukke et øje den nat.

Nu var der en karl, som havde en kæreste, som han gerne ville gøre indtryk på.
Han ville vise hende, at han var mere modig end alle de andre karle, så han trak hesten frem og red hen til Lårbakken.
Da troldene fik øje på ham, inviterede de ham straks med til festen, men det turde karlen nu alligevel ikke. Så kom en af troldene med en drik til ham i et gyldent bæger - han var bange for at drikke, så han kastede drikken bag over, og der, hvor den ramte hestens ryg blev hårene svedet af.
Karlen ville godt have det gyldne bæger, så han kunne forære det til sin kæreste. Han vendte derfor hurtigt hesten og red fra troldehøjen i strakt galop.
Han fik et lille forspring, fordi det varede lidt, før det gik op for troldene, at han ville stjæle bægeret - men så kom der også fart i dem, og hele flokken satte efter ham.
Karlen red mod Højby alt hvad remmer og tøj kunne holde, og da han kom forbi Højby kirkegård, smed han bægeret derind.
Han troede, at troldene så ville opgive forfølgelsen, men der tog han fejl. De kunne alligevel ikke hente bægeret på dette indviede sted, og endnu mere rasende fortsatte de forfølgelsen af ham.
Bægeret forblev i Højby kirke, så karlens kæreste fik det heller ikke.
Karlen skyndede på hesten - det var nu ikke nødvendigt, for den løb, ude af sig selv af rædsel; bare hjem i sin sikre stald.
De nåede hjem i sidste øjeblik. Karlen fik lukket porten, lige før den første trold fik næsen i klemme.
Pustende og stønnede stod mand og hest og hørte de skuffede trolde bande, og til sidst traske bort.
Karlen tørrede sin svedige hest og gav den noget havre, før han gik ind og fortalte om sin dumdristighed.
Hvad hans kæreste mente om det, melder historien ikke noget om.
slut
Tilbage