Tilbage

Hørve sogn

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem


Den kloge kone fra Hørve


Lille Lise havde været syg længe. Hun var blevet meget tynd og bleg, og intet kunne hjælpe på hende, ikke god mad og ikke varme dyner. Læger var der ikke mange af på landet i gamle dage, så der var der ingen hjælp at få.
Lises forældre var bange for at deres barn ville dø for dem, og det var de meget bedrøvede over. Så hørte de om en klog kone, som boede i Hørve og som skulle have hjulpet mange syge børn.
De pakkede Lise ind i nogle varme tæpper, og en stille sommerdag kørte de med hende til Hørve, for at spørge den gamle kone til råds.
Konen kiggede på Lise og sagde, at hun troede, hun kunne hjælpe. Lise kunne godt lide konen med de sunde æblekinder og det gode smil.Hun fattede tillid til hende.
Det var også nødvendigt, for da solen var gået ned, gik den gamle kone og Lise ud på kirkegården. Det var en mild sommernat med mange stjerner, men det var alligevel uhyggeligt at være på dette sted.
Konen tog barnet i hånden, og de gik tre gange rundt om kirken. Derefter gik de til den grav, hvor der sidst var begravet et menneske. Her satte konen to hyldepinde, som krydsede sammen øverst oppe.
Hun havde taget grenene fra den hyld, som voksede ved kirkegårdsmuren.
Lise måtte dukke sig, så hun kom ind under pindene. Konen strøg hende ned af ryggen og sagde: »Her sætter du dit hoved imellem disse to staver for vattersot, gulsot og svindsot«. Efter det tog hun jord fra graven og lagde i sit forklæde.
Så gik de hjem til konens hus, hvor forældrene ventede. Den kloge kone lagde noget af kirkegårdes jorden i en lærredsklud og bandt den om barnets hals.
Resten af gravjorden fik Lises forældre med hjem. Den skulle blandes med vand, og Lise skulle så drikke lidt af det hver dag..
Lise og forældrene sov i den kloge kones hus, og næste morgen følte Lise sig lidt bedre. De kørte hjem og lidt efter lidt kom hun sig og blev til sidst helt rask.
Slut