Tilbage

Vig sogn

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn. Bøgerne kan lånes på biblioteket Her er et af dem

De fire natlige kortspillere

Kontrolassistenten skulle komme på besøg, så der var travlhed på gården i Jyderup. Gæstekammeret blev gjort i stand, sengen fik nyt linned, vandkanden på servanten blev fyldt med frisk vand, gulvet vasket og støvet tørret af.
Datteren på gården, som vimsede rundt med hektiske, røde pletter på kinderne og kommanderede med tjenestepigen, var lun på kontrolassistenten, og han havde også et godt øje til hende.
De blev senere gift og kontrolassistenten kom til at bestyre sin svigerfaders gård men dét er en anden historie.
En kontrolassistents opgave bestod i at tage prøver af køernes morgen- og aftenmælk, kontrollere for yver betændelse med mere. Han medbragte selv sit grej og tilbragte en del tid med at føre lister.
Om aftenen tog han videre til den næste gård, hvor han var på kost, mens han boede der. Kontrolassistenten, som skal omtales her, var efter alles udsagn en ædruelig mand, og han var så øm om både sit eget og gårdens navn, at han, da han i 1926 fortalte følgende historie til Dansk Folkemindesamling, hverken ville opgive sit eller gårdens navn.

Han ankom til gården om aftenen og fik anvist sit kammer. Det lå til venstre for entreen. Til højre lå stuen, hvor der i hjørnet stod et bord med bænke på de to lange og den ene korte side. Sovekammeret lå ved siden af stuen.
Kontrolassistenten gik en tur i byen, men drak ikke noget. Han kom tilbage lidt efter sengetid - han havde skyndt sig hjem, fordi han havde noget han ville tale med bonden om.
Derfor gik han ikke lige til gæste kammeret, men åbnede døren til stuen, for at se om bonden var gået i seng.
Han standsede forbavset på dørtærskelen, for der sad fire mænd ved bordet og spillede kort.
Bonden var der ikke, og mændene havde han aldrig set før, til trods for at han kendte egnens befolkning særdeles godt.
Der var et sært lys omkring mændene et uforklarligt skær. Udenfor var det nemlig bælgmørkt og der var ikke tændt noget lys.
Kontrolassistenten kunne mærke, at hans nakkehår begyndte at stritte, men det lod han sig ikke gå på af. Man var vel et realistisk tænkende og oplyst menneske fra det 20. århundrede.
Han mumlede en høflig hilsen og trak sig tilbage, men langsomt og værdigt. I det øjeblik rejste en af mændene sig op og kom hen imod ham. Han så ikke truende ud, nærmest ganske almindelig, men kontrolassistenten blev grebet af en sådan uhyggefornemmelse, at hans knæ begyndte at ryste. Svenden sprang frem, og han stod som frosset til stedet.
Med opbydelse af al sin viljestyrke fik han dog vendt sig om, lige før kortspilleren nåede frem til ham, og det lykkedes ham at lukke stuedøren. Han vaklede til sin egen dør, som han låste efter sig. Han rumlede efter tændstikker for at tænde et lys og krøb med klaprende tænder og alt tøjet på helt ned under dynen.
Der lå han og ventede på, at hans hjerte skulle falde til ro.
Efter nogen tid stak han forsigtigt hovedet frem og lyttede over mod stuen. Det eneste han kunne høre, var bondens voldsomme snorken. Det beroligede ham så meget, at han stod ud af sengen, tog tøjet af og faldt i en urolig søvn. Han drømte, at fire mænd kastede så mange kort i hovedet på ham, at han til sidst lå begravet under en kæmpebunke kort.
Næste morgen mødte en fortumlet kontrolassistent bonden, og det busede ud af ham: »Jeg ville ellers have talt med dig i går aftes, men da jeg kom ind i stuen, sad der...«
»Nåå-å«, sagde bonden, »de fire kortspillere! Ja, dem er der så mange, der har set«.

Slut