Tilbage

Fårevejle sogn

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem:


Nisserne i Veddinge



I Veddinge boede Lars Larsen, en lidt knotten og stille bondemand.
Han havde held med alt, hvad han foretog sig.

Hans dyr var store og velnærede. Fårene gav den fineste uld, svinene godt kød, køerne megen mælk, og hønsene lagde æg hele året rundt.
Smørret blev altid vellykket, brødet var velsmagende
og hans øl var det bedste på egnen.
Markerne bugnede af korn, og høet var tørt og vellugtende når det blev kørt i hus.
Hans kone og mange børn var trivelige og sunde.

Folk snakkede om, at der nok boede en nisse på hans gård, som hjalp ham, og at det var derfor, at alt lykkedes så overmåde for ham.

Ingen vidste det dog med sikkerhed.

Jo, ind imellem havde man nok set noget rødt glimte i stalddøren om aftenen,
når kvæget gik ned for at drikke i Møllebækken.
Det kunne godt ligne en nissehue, men...!
- Lars Larsen selv holdt tand for tunge, og han lod aldrig nogen komme op på stuehusloftet, det gode, varme, tørre rum, hvor han opbevarede kornet.

Men folk er jo nysgerrige, så ind imellem kunne den ene eller den anden nabo se sit snit til at snige sig på loftet for at kigge.
Det eneste, de kunne få øje på, var en lille, lysegrå høne med en fin,
takket, rød kam, som stod og skrabede i kornbunken.
Det blev de nysgerrige jo ikke klogere af.

Men juleaften, det vidste alle naboerne helt bestemt,
blev der altid sat et fad med grød i Lars Larsens stald.
Så kunne man jo nok tænke sig, hvem der skulle have den.

En husmand var en fattigere mand end bonden. Han boede i et lille hus med kun en have til, og han havde lidt fjerkræ og måske en ged eller en ko.
For at kunne føde sig selv og sin familie var han nødt til at hjælpe de store bønder.

En husmand hjalp engang Lars Larsen med at tærske.
Han tærskede med en plejl.
Det er to kæppe, som er forbundne med et stykke skind.
Han slog på kornet, så kernerne røg ud. Det var et drøjt arbejde.
Efter at kornet var tærsket, stak han halmen op på loftet.
Halmen blev ved med at falde ned igen Husmanden var træt og sur.
Han kunne regne ud, at det var nissen, som drillede ham.
Til sidst snerrede han arrigt:
"Hvorfor tager du ikke hellere imod og lægger på plads.
Jeg ved jo, du er deroppe din dumme drillenisse!"

Da brasede al halmen ned i hovedet på husmanden,
og han hørte nissens latterbrøl, da han bandende kravlede ud.
Nu var husmanden blevet så gal, at han bare gik sin vej uden at give besked til bonden.

Efter en god nats søvn kom han dog på bedre tanker.
Han gik tilbage for at stikke halmen op, men den var allerede sat op på loftet igen.
Det havde nissen ordnet.


På en anden gård i Veddinge boede også en nisse.
Den ville kun omgås tjenestedrengen.
Nissen kom en aften, da drengen fodrede køerne med hakkelse.
Det er halm, som er skåret i småstykker.

Nissen tilbød sin hjælp, men drengen skulle tie stille med, at nissen var der.
Det var drengen godt tilfreds med og nissen var en god hjælper.
Den skar hakkelse og mugede under kvæget. Drengen fandt oven i købet hver aften et lækkert stykke smørrebrød i hakkelseskisten.

Sådan gik det et langt stykke tid.
Drengen blev rund og sund, og dyrene trivedes så godt,
at bonden gav drengen megen ros for den gode pasning.

Men en dag gik det galt.
Drengen var ude på gaden og snakkede med de andre karle.
Han pralede med det gode smørrebrød han fik hver aften,
og nu skulle han hjem og hente det.
"Du kan vel ikke få smørrebrød nu", sagde de andre.
"Hvor skulle du få det fra? Det er jo grødtid nu!".
"Det giver nissen mig", sagde drengen, før han havde tænkt sig om.
Så løb han hjem.

Da han ville tage sit smørrebrød, fik han en øretæve af nissen,
så han røg på hovedet i hakkelseskisten.
Nissen ville ikke sludre hyggeligt med ham,
som den plejede, den var gået sin vej.

Drengen gik sulten og ulykkelig i seng.
Næste morgen stod kvæget til maven i møg.
Nissen havde slæbt hele møddingen ind i stalden igen.
Drengen mugede ud hele den dag og den næste med.
Nissen fik han aldrig mere at se.


Slut

til toppen

Tilbage