Tilbage





Eventyret om Bakketrolden.



Der var en Gang en Mand og en Kone. De havde tre Døtre. De boede paa en Gaard, og tæt ved den laa der en stor Bakke, hvori der boede en Trold, men det vidste de ikke noget om. En skønne Dag kom der saadan en underlig lille, gammel Mand ind i Gaarden. Hundene begyndte at tage saa frygteligt paa Vej, at de blev helt ængstelige inde i Stuen. Endelig kom den lille Mand da ind, bød: "God Dag" og bad om lidt Mad, hvilket han ogsaa fik.
Da han skulde til at gaa, bad han, om ikke Datteren maatte faa Lov til at følge ham udenfor Gaarden, da han var saa bange for Hundene. Jo, det maatte hun nok, og den ældste Datter fulgte da med ham ud gennem Gaarden.

Da de var kommen udenfor Porten, tog Manden et stort Sølvæble op af Lommen og sagde: "Hvad synes Du om det?" Jo, det syntes Pigen jo svært godt om. "Ja, kan Du fange det, maa Du have det!" Saa kastede han Æblet henad Jorden, henimod Baken. Pigen for afsted efter det og Manden bagefter, lige hen til Bakken.
Da Æblet var kommet op paa den, sank det ned i Bakken, og Pigen og Manden bagefter.

Dernede boede den lille Mand, og han var en Trold. Da de nu var kommen ned i Bakken, siger Trolden til Pigen:
"Kan Du koge Sligrød?" "Nej, jeg kan ej," svarede Pigen. Saa huggede han Hovedet af hende med det samme.
En lille Tid derefter besøgte Trolden atter dem paa Gaarden og ligesom første Gang, da han var der, var Hundene saa gale; de ligefrem hylede ad ham.
Da han kom ind i Stuen, bød han "God Aften" og bad om lidt Mad, hvilket han ogsaa fik. Da han nu skulde til at gaa, bad han om ikke en af Døtrene maatte følge ham udenfor, da han var bange for Hundene.
Nej, svarede de gamle Forældre, "vi havde en Datter, som for ikke saa lang Tid siden fulgte en lille Mand udenfor, og hun er ikke kommet tilbage endnu. Trolden blev imidlertid ved med at forsikre dem om, at han var en skikkelig gammel Mand, der ikke vilde gøre nogen Fortræd. Naa, ja, saa fik hun Lov til at gaa med.

Det gik ligesom sidst. Næppe var de kommet udenfor Gaarden, førend Trolden tog et prægtigt Guldæble op af Lommen, viste Pigen det og spurgte, om hun vilde have det. Ja, det vilde hun da gerne. "Ja, kan du fange det, maa du have det," sagde Trolden, og saa trillede han Æblet hen ad Jorden. Pigen for afsted efter det, og Trolden bag efter. Da Æblet kom hen til Bakken, sank det ned i den og. Pigen og Trolden bagefter.

Da de var kommen ned i Bakken, siger Trolden:
"Kan Du koge Sligrød?"
"Nej, jeg kan ej," svarede Pigen, saa huggede han, Hovedet af hende.

Saa gik der en lang Tid, inden Trolden atter besøgte dem paa Gaarden. Det var en Aften i et rigtigt Herrens Vejr, det stormede, og Regnen strømmede ned. Da han kom ind i Gaarden, begyndte Hundene at hyle og tude, saa det var rent forskrækkeligt. Denne Gang var Trolden klædt helt anderledes, saa de kendte ham ikke, da han kom ind i Stuen. Han bød "God Aften" og bad om lidt Mad. Det fik han". og da han saa skulde til at gaa, bad han, ligesom de to andre Gange, om ikke Datteren maatte følge ham udenfor, da han var saa bange for Hundene. "Nej," svarede de to gamle, "vi har haft to Døtre,. som ikke er kommet tilbage efter at have fulgt en gammel Mand ud, nu har vi kun denne tilbage, og. hende vil vi ikke miste."

Trolden blev imidlertid ved med at plage dem, forsikrede, at det aldrig kunde falde ham ind at gøre Datteren nogen Fortræd. Naa, ja, Enden paa det blev da, at hun fik Lov til at gaa med, men de paalagde hende paa det strengeste at komme straks ind igen Det gik som sidst. Da de var kommet udenfor Porten tog Trolden det prægtigste Guldæble op af Lommen, det var besat med funklende Diamanter og ædle Stene. Han viste Pigen det og spurgte hende, om hun vilde have det. Ja, det vilde hun da gerne. "Ja, kan Du fange det, maa Du have det," og saa trillede han Æblet hen ad Jorden Pigen for afsted efter det, og Trolden bagefter. Da Æblet kom hen til Bakken, sank det ned i den og Pigen bagefter og Trolden bagefter.

Da de var kommen ned i Bakken, siger Trolden:
"Kan Du koge Sligrød?
"Ja, jeg kan ......
Det kan nok være, at Trolden blev henrykt, for han elskede Sligrød over alt andet, men han havde aldrig før kunnet faa den kogt. Saa blev der sat en stor Gryde paa Ilden, og Pigen begyndte at koge Sligrød. Trolden gned sig fornøjet i Hænderne og sagde:
. "Ja, nu begynder jeg at kunne lugte den herlige Ret, skynd Dig at faa den til at koge. Du skal nok faa stor Løn derfor, naar bare den smager mig." Da nu Grøden var færdig, tog Pigen den af Ilden og øste den op i et stort Trug til Trolden, og han begyndte saa at spise. Naada, hvor hans Øjne gnistrede af Glæde, og tænk, han slugte hele Indholdet paa tre Minutter, ja, han slikkede endog Gryden. Saa faldt han isøvn og drømte selvfølgelig hele Tiden om Sligrød.

Da han vaagnede, sagde han til Pigen: "Ja, nu bliver Du altid her hos mig. Du skal faa det godt. Her er store Kostbarheder i Bakken, og Du maa tage af dem, hvad Du vil."

Da der var gaaet en lille Tid, sagde Trolden til Pigen:
"Jeg skal nu ud i Verden, og Du bliver da ene hjemme; for at faa Tiden til at gaa, kommer Du til at have noget at bestille, Du kan jo give Dig til at spinde lidt. Men Du kan jo først se Dig lidt om i Bakken. Her er mange Kamre med Kostbarheder, naar Du bare laver min Sligrød færdig, til jeg kommer hjem, maa Du bære Dig ad, som Du vil. Her har Du saa Nøglerne til alle Kamrene, kun er der et Kammer, hvor Du ikke maa gaa ind. Skulde Du gaa hen og komme noget til, skære Dig eller lignende saa staar der Salvekrukker paa Hylderne, naar Du da blot smører lidt af Salven paa, læger det straks og Du er atter rask.
Naa, saa begyndte Bakken at aabne sig, Og Trolden for afsted i susende Fart. Pigen kunde længe efter høre ham i Luften.

Nu begyndte hun at prøve Nøglerne til de forskellige Kamre. Der var Guld og Sølv nok allevegne, men hun kunde selvfølgelig ikke dy sig og lade være med at prøve paa at komme ind i netop det Kammer" hun ikke maatte. Hun stak Nøglen ind og fik da langt om længe Døren op. Aa, hvor stor blev hendes Rædsel ikke, da hun saa en Mængde Lig ligge derinde med afhuggede Hoveder, og blandt dem genkendte hun sine to Søstre.

Hun stod stille af Rædsel, men med ét kom hun i Tanker om Troldens Ord, at kom hun noget til, skulde kun blot smøre sig med den Salve, der var i Krukken.
I et Nu rev hun Laaget af Salvekrukken og tog en stor Portion Salve af den, tog Hovedet af den ene Søster og smurte Hovedet og Halsen dermed, saa klaskede hun det sammen, og se, i samme Nu blev Søsteren spillevende. De blev jo glade over hinanden og begyndte straks at lægge hemmelige Raad op om,. hvorledes de skulde pudse Trolden, saa Søsteren kunde komme hjem igen til Forældrene, der jo sørgede meget over de tre Døtres Forsvinden.

Naa, nu maatte den yngste af Søstrene atter tænke paa Sligrøden, til Trolden kom hjem. Den anden gemte sig i Kammeret. Pludselig hørte Pigen, Trolden komme susende Med et stort Brag aabnede Bakken sig. Trolden raabte straks:
"Har Du Sligrøden færdig?" "Ja," svarede Pigen. Trolden var lykkelig, Grøden lugtede jo saa dejligt, og han spiste saa en hel Grydefuld. Da han var færdig, spurgte han: "Har Du ellers haft det godt, medens jeg var borte?"
"Ja," svarede Pigen, "men jeg har saa meget, jeg skal have spundet, kan Du ikke gaa hjem med en Sæk Blaar, saa de kan ordne det derhjemme?" "Jo, men jeg vil først sove lidt." Og medens Trolden sov, tog Pigen sin Søster (saaledes som de havde aftalt) og puttede hende i en stor Sæk, lagde Guld og Sølv mellem Blaarene og et stort Bundt Blaar ovenpaa Hovedet af hende, derefter bandt hun for Sækken.

Da Trolden vaagnede, sagde han straks: "Jeg kan godt spise mere Sligrød."
"Ja, men der staar Sækken med Blaarene, rend først hjem med den, saa skal jeg have Sligrøden færdig, til Du kommer tilbage.
Trolden tog saa Sækken paa Nakken og for afsted med den til Gaarden. Da Hundene saa ham, hylede de saa frygteligt. De gamle blev rent forskrækkede, saa til hinanden og sagde: "Hvad mon dér nu hænder os?"
I det samme gik Døren op, og Trolden raabte: "God Aften, her er Spind til Jer." Dermed kylede han Sækken henad Gulvet og for lynsnart af Sted igen, hjem til Bakken. Han kunde allerede lugte Sligrøden, og glad var han.

De gamle Forældre skulde jo saa til at se, hvad der var i Sækken; og stor blev deres Glæde jo, da de saa Datteren hoppe spillevende ud af Sækken. Hun fortalte saa det hele og føjede til: "Vi faar nok snart min anden Søster her hjem, Trolden er nem at pudse, bare han faar Sligrød og faar Lov til at sove, er han fornøjet"

I Bakken gik det helt godt. Trolden var saa forelsket i Pigen, at han lod hende regere med alting.
En skønne Dag skulde han imidlertid atter paa Rejse, og han sagde da til Pigen:
"Ja, jeg er ked af, at jeg skal ud i Landet igen. Du gaar her jo saa ene; men jeg bliver ikke saa længe borte, og Du kan jo høre, naar jeg kommer, skynd dig saa at lave Sligrøden færdig, for jeg bliver meget sulten af den Tur.
Derefter aabnede Bakken sig med et stort Bulder. Trolden sagde Farvel og fløj i susende Fart af Sted, ud paa Rov.

Aldrig saa snart var ban væk, førend Pigen gik ind og tog Salven, smurte et godt Lag paa Hovedet og Halsen af den anden Søster. Klask, og Søsteren blev spillevende. Der blev jo en Glæde af en anden Verden og en Fortællen frem og tilbage. De aftalte da som sidst, at naar Trolden kom hjem, skulde han slæbe Sækken hjem med Søsteren. Naa! endelig hørte de langt borte Trolden komme susende, og i en Fart kom Gryden paa. Søsteren gemte sig i Kammeret. Da Trolden kom ned i Bakken, kogte Sligrøden saa storartet.

"Naa, min Ven," udbrød han henrykt, "her lugter godt. Du er en sød Pige til at have min Mad færdig. Jeg har ogsaa mange, pæne Ting med hjem til Dig." Naa! Sligrøden kom paa Bordet Trolden aad, saa det var rent forskrækkeligt og blev som sædvanlig søvnig. Men Pigen havde, før Trolden kom, stoppet Søsteren ned i Sækken, kommet Guld og Sølv imellem Blaarene og lagt en stor Tot Blaar ovenpaa Søsterens Hoved samt bundet for Sækken. Derefter sagde hun til Trolden:
"Førend Du sover, rend saa lige hjem med den Sæk Blaar, som de kan spinde for mig; jeg kan ikke faa Tid til at ordne alt det. Men Du maa endelig ikke aabne tor Sækken, for saa speger Du det. Skynd Dig nu at komme snart tilbage, saa skal Du faa mere Grød og sove."

Trolden tog Sækken paa Nakken og for af Sted. Han syntes, Sækken var noget tung, men vilde dog ikke aabne den. Det gik som sidst. Da Trolden kom hjem i Gaarden, og Hundene saa ham, hylede de, saa det var rent forskrækkeligt. Han skyndte sig ind, hilste: God Aften og sagde: "Her er noget Spind." For saa af Sted igen hjem til Bakken, hvor han spiste og sov.

De gamle Folk skulde saa se, hvad der var i Sækken. Stor blev Glæden, da de saa Datteren hoppe spillevende ud af Sækken, og meget Guld og Sølv var med.

Nu gjaldt det jo for den Pige, der var i Bakken, om hun kunde narre Trolden endnu en Gang. Hun spekulerede baade Dag og Nat paa, hvordan hun dog skulde komme hjem. Hun blev ved med at koge Sligrød til Trolden, fedtede for ham og sagde, at hun egentlig ikke var rask.
Trolden blev bange for, at hun skulde blive rigtig syg, men han var dog nødt til en Gang imellem at tage en Tur ud i Landet, bare een Gang til, og saa vilde han for bestandigt blive hjemme og hjælpe hende med alt.
Naa, Trolden maatte jo saa af Sted. Forinden sagde han til Pigen:
"Hav endelig Grøden færdig i rette Tid, saa kan Du hvile ud bag efter." Pigen lovede det. Det kan nok være, at det buldrede og bragede i Bakken, da han for af Sted.

Da Trolden lykkelig og vel var borte, lavede Pigen en Træfigur med Hoved, Arme og Ben og klædte den paa med sit eget Tøj. Gav den Natkappe paa og et stort, uldent Tæppe om Hovedet. Derefter lagde hun den hen i sin Seng og trak Dynen godt op om den. Jo, den lignede hende saamænd godt nok. Saa satte hun Sligrøden paa at koge, tog en Sæk, puttede Sølv og Guld i den og krøb derpaa ned i den, idet hun stoppede godt med Blaar omkring sig; hun tog ogsaa noget ovenpaa Hovedet. Men binde for Sækken kunde hun jo ikke.

Lige med ét hørte hun Trolden i Luften. Han kom susende og brusende, og det buldrede som Kanonskud. Da han kom ned i Bakken, hvæsede han:
"Har Du Sligrøden færdig? Ja, jeg kan lugte den, hvor er det dog dejligt."
Men nu sagde Pigen henne fra Sækken, som stod ved Siden af Sengen: "Jeg er rent syg. Rend først hjem med den Sæk Spind, der staar dér, men Du maa endelig ikke standse paa Vejen eller aabne for den, for saa bliver jeg rent syg. Skynd Dig nu blot. Sligrøden skal nok staa paa Bordet, til du kommer tilbage, blot du skynder dig."

Han vidste ikke af, at Pigen var Bugtaler, saa hun kunde faa sin Stemme til at lyde alle Vegne fra. Han snuppede saa Sækken til sig, tog den paa Nakken og formelig fløj af Sted med den.

Da han var kommet et Stykke, syntes han, Sækken blev saa tung, han maatte hvile sig lidt. Hvad kunde der dog være i den, siden den var saa tung, det var nok bedst at se efter; men da huskede han paa Pigens Ord: "Aaben endelig ikke for Sækken, skynd Dig blot at komme hurtigt tilbage til mig, for jeg er syg."
Nu brød der et voldsomt Uvejr løs, med Storm og med Regn. Det var et grufuldt Vejr. Regnen piskede paa Ruderne i Gaarden hos de to gamle, og Hundene tudede værre end nogensinde før. De gamle Forældre blev helt rædselsslagne ved Tanken om den tredie Datters Skæbne.

Med ét blev Døren revet op, og det var ikke mere end lige netop, at de to ældste Døtre naaede at faa gemt sig oppe i den anden Stue, førend en Sæk blev kylet hen ad Gulvet, og Døren smækkede i med et Brag.
De to Søstre kom nu ind fra den anden Stue, hvor de havde siddet og rystet af Skræk, for at se, hvad der var paa Færde I det samme sprang den tredie Søster ud af Sækken.
Der blev jo en stor Glæde, kan Du nok forstaa, de tog hverandre i Hænderne og gav sig til at danse rundt, maaske de danser den Dag i Dag.

Men Trolden? Ja, han for jo hjem til Bakken for at spise Sligrød. Da han kom ned i Bakken, vilde han se til den syge Pige, inden han spiste. Han spurgte hende om, hvordan hun havde det, og da han ikke fik noget Svar, gik han helt hen til Sengen og sagde nok saa venligt: "Hvordan har Du det, min Pige?" Men heller ikke denne Gang fik han noget Svar. Nu blev han bange for, at hun var død, og tog Hovedtørklædet til Side. Da saa han jo, at han var blevet skammeligt bedraget, og han blev da saa ædende gal, at han fløj til de bare Flintensten. Og det er derfor, der er saa mange Flintensten.

Snip, snap, Snude, nu er Eventyret ude.
Tip, tap, Tønde, nu kan Du begynde.


Slut

til toppen

Tilbage