Tilbage



De underjordiske



I den store bakke Vesten for Ordrup By boede "de underjordiske".
De kom af og til hos byens folk for at låne brød og øl.
Man var villig til at låne dem, hvad de manglede, al den stund man vidste, at det, de kom med i stedet, var meget bedre. Og så var der jo endelig det, at der altid var godt mål tilbage.
Nå, hvorom alting er, i den gård, der lå nærmest ved bakken, boede en mand, som var meget skrap til at bruge sin "Fiolin".
Når det nu var en stille og lun sommeraften, tog manden "Fiolinen" og gik uden for tofteporten. Her lå en stor sten op imod muren, og på den satte han sig og begyndte at spille.
Så kom byens ungdom til, og snart gik dansen lystigt over grønsværen.
Men hvad man ikke anede var, at der på samme Tid og til samme musik var rigtigt troldebal inde i bakken.
Man hørte godt nok nu og da "nogen sælsom støj og murren", men det tænkte man ikke på i al den lystighed.
Men danset blev der nu derinde, så længe violinens Strenge klang, så blev det sengetid, og de unge drog fornøjede hver til sit, og bonden og hans kone gik gennem den gamle tofteport ind i gården.
En stund blev de stående på den lave trappesten ved døren og snakkede om den underlige, lille mand, som havde været der noget før på aften for at låne øl.
Så gik de ind i deres lille, dunkle sovekammer for at hvile ud til en ny dag.
Og sommernatten sænkede sig med fred og stilhed om by og bakke.
Manden havde den vane, at han hver aften skubbede sine træsko med de blanke Messingkrammer ind under sengens fodende.
Men morgenen efter sådan en aften med spil og Lystighed lå der altid en eller to små Sølvskillinger i den ene Træsko, ja en enkelt gang var der nok en ganske lille guldmønt.
Det var "de underjordiske", der betalte for musikken til deres gilde.


Slut

til toppen

Tilbage