Tilbage






Trolden fra Kundby



Historien om Tissøs tilblivelse
Syd for Kalundborg på Vestsjælland i smukke omgivelser ligger en af Danmarks største søer, Tissø. Dette er historien om, hvorfor Tissø kom til at ligge netop her og ikke ved Kundby nær Holbæk, som egentlig planlagt.

Sagen var, at der boede utrolig mange trolde og underjordiske væsener ved Kundby, og de var alle overbeviste hedninger. De brød sig derfor ikke om menneskenes mange kirker og slet ikke kirkeklokkerne. Man kan faktisk godt sige, at troldene var klokkeringnings-allergiske. Heldigvis for troldene var der endnu ingen kirke ved Kundby, og det var årsagen til, at så mange havde samlet sig netop der. Imidlertid byggede beboerne i Kundby en kirke, som, til troldenes store utilfredshed, havde en meget kraftig klokke. Dette var for meget for dem, og de besluttede sig for at flytte til Fyn, hvor de havde hørt, at folk skulle være mere ugudelige. De slog sig ned på Nordfyn, men det er ingen hemmelighed, at de længtes meget efter den skønne hjemegn ved Kundby. Troldene ville frygtelig gerne vende tilbage, men kun hvis kirken og den kraftige klokke blev fjernet, så man igen kunne få ørenlyd. De måtte gøre noget.

En dag traf een af troldene en mand, som han kendte, fra Kundby. De to kom i snak, og trolden bad manden gøre ham den tjeneste at tage et brev med tilbage. Det eneste, manden skulle gøre, var at kaste det ind på kirkegården i Kundby. Han måtte endelig ikke åbne brevet undervejs for at se, hvad det indeholdt, for så ville der ske en ulykke. For at manden ikke skulle blive fristet til at åbne brevet alligevel, forsynede trolden brevet med et laksegl. Manden vendte næsen mod Sjælland, men undrede sig hele tiden over, at der dryppede vand fra en lille utæthed under lakseglet.

Nu er en del vestsjællændere kendt for at være meget nysgerrige, og denne mand var én af slagsen. Undervejs kunne han slet ikke lade være med at åbne brevet, da han ikke kunne begribe, hvorfra vanddråberne kom. Langsomt trak han i snippen under lakseglet, så brevet gik op, men i det samme væltede vandet ud i en rivende strøm. Det var aldeles ubegribeligt, hvordan så meget vand kunne være i så lille et brev. Overrasket opdagede manden pludselig, at han var omgivet af vand. Det steg hastigt og dannede en sø, som blev større og større. Heldigvis nåede han at springe ind på land, og så måtte han ellers løbe så hurtigt, han kunne, for der var store bølger lige bag ham. Til slut lå hele Tissø udbredt i lavningen for hans øjne. Således fortæller historien, at Tissø blev skabt syd for Kalundborg i stedet for nær Kundby. Mon brevet stadig ligger på bunden af søen?

Kilde: "Gode historier", Gorm Benzon.


Slut

til toppen

Tilbage