Tilbage

Ulkerup skovlandsby

Ulkerup skovlandsby



Da sidste årtusind tog sin begyndelse, lå der i Odsherred en mængde landsbyer eller bebyggelser,
Omkring år 1300 skød en del nye bygder frem
En af dem var Ulkerup by.

Landsbyen er beliggende midt i Ulkerup skov. Nu ser man bare resterne af byen og kun fordi man har forsøgt at bevare de rester der er tilbage, så andre kan få viden og information om sådan en gammel landsby i en gammel skov for så længe siden.
Skoven hørte i middelalderen under Roskilde bispestol, og Ulkerup Skov hed Biskop skov.

Når man ser de gamle ruiner, pæle, og rester af byen, er det sjovt at lade tankerne fare 700 år tilbage og tænke på at her lå der en gård og her en, og her...

man tænker på at der lå 7 gårde på så lille et sted, og at børnene legede rundt om søen, og deres dyr blev vandet, at der blev vasket og brugt vand til madlavning,
ja der kommer mange forskellige tanker når man ser og læser de guider og plancher der er sat op om dengang.
Vejen til landsbyen 















Nede af vejen ligger en stor parkeringsplads med en meget smuk udsigt ud over en sø og mod Ulkerup skov





Følger man vejen mellem Nykøbing og Egebjerg kommer man til skiltet der viser til Ulkerup 1 km.






Parkeringsplads


Mantzhøj Man går forbi skovridergården "Mantzhøj" og videre ind i skoven, der ser man så barkladen og videre lidt længere inde støder man på
Landsbyen Ulkerup.

Mantzhøj blev bygget i 1829 som erstatning for den udflyttede fæstegård.
Gården blev bygget af 165.000 stk. brændte sten fra teglværket i Ulkerup skov.

Gården fik navnet "Mantzhøj" efter den tyskfødte skovrider Johan Henrik Mantzius, der var den første skovrider i distriktet, 1757 - 1793.

Barkladen, opført på samme tid som skovridergården

Bark, især af eg, var tidligere et biprodukt i skovproduktionen,på grund af dens indhold af garvesyre.

Barken skulle høstes, "når bladene er så store som museører".

Efter en vanskelig og langsommelig tildannelses og tørringsproces blev barken,
Barkladen
ofte inden salg til garveri, sat i barkhus omtrent som hø.

Bemærk ventilationshullerne i muren.


Ulkerup var en skovlandsby, hvor det vigtigste erhverv var kvægavl.

Ulkerup landsby blev anlagt omkring år 1300.
I henved 500 år bestod Ulkerup by
I 1776, få år før Ulkerup blev nedlagt, boede omkring 70 mennesker i landsbyen.
Der var 5 gårdfæstere og ni husfæstere samt skovrideren for de kongelige skove i Odsherred,Johan Henrik Mantzius, som havde boet der siden 1757.
Den blev ejet af kongemagten, og bønderne måtte betale årlige afgifter for brugsretten. Den største del af byens udgifter blev i mange år betalt i smør.

Selvom landsbyen økonomisk kun lige akkurat kunne løbe rundt, gik det så længe kvæget havde det godt
I 1745 kom den frygtede kvægpest til Danmark, hvor den hærgede til begyndelsen af 1760'erne
Fra det tidspunk begyndte det at gå ned af bakke for bøndernes økonomi.

I 1770'erne vandt nye tanker frem, landbruget skulle "udskiftes", så hver enkelt gård fik sin jord samlet på ét areal.
Og skovens tilstand skulle forbedres, der blev indført en regulær skovdrift i hele landet, og kongen besluttede i 1782 at nedlægge Ulkerup by.
Tre af bønderne fik tildelt nye gårde i nabolaget, to bondefamilier fik ligesom byens ni husmandsfamilier en husmandslod i den nordøstlige beliggende Strandvang, mens Skovriderens gård blev flyttet ud af skoven.
Det gamle landsbyareal og de gamle agerareler i skoven blev inddraget til moderne skovdrift.
Ulkerup by blev til Ulkerup skov

Niels Jenssøn gård er den eneste der er afdækket, så bygningsfundamenterne fremstår i hele dens længde og bredde, ca. 27 m.

Niels Jenssøn kom til Ulkerup i 1761 og hans far fæstede en ledig gård i byen
I 1776 døde Niels Jenssøns far, Jens Falkerssøn, og Niels overtog fæstet af gården.


Skiftet efter Jens Falkersøn fortæller nøjagtig om de ting, der befandt sig i gårdens køkken.

Billedet er fra museum'et i Holbæk Ved kogestedet havde en jerntrefod og en jernrist således plads.

Hjemmebrygget øl var dengang den daglige drik, så den store bryggerkedel var ganske uundværlig.


Derudover fandtes der i køkkenet et stort ølkar, en ølflaske, en flødebøtte, en madkurv, en klokke, to maltbøtter, et par spande, en kande, nogle sigter og skeer, en håndkværn, et bord, et par stole og en lampe.


Ved den væg der stod ud mod gårdspladsen, stod en lang gåsebænk, hvor gårdens gæs kunne varme sig i den kolde tid.

Vinkelret på den stod en mindre bænk, som var forbeholdt gårdens mandlige overhoved.

Foran bænkene stod familiens bord.
Omkring det indtog familien sine måltider.
Mændene siddende og kvinderne stående
Billedet er fra museum'et i Holbæk


Den gamle stue Ved den modsatte langvæg stod to sengesteder, der var redt op med flere rødstribede underdyner, blåstribede puder og olmerdugsdyner.

Der var monteret gardiner der kunne trækkes for om natten.

I hver seng var der plads til flere personer.
Tjenestefolk og familiens børn kunne sagtens ligge i den samme seng.

Hvor der var hjerterum er der husrum.

I gårdens anden længe havde Niels Jenssøn sine stalde.
I hestestalden stod der i 1776 tre ældre heste, ro plage og et føl.
I kostalden stod der to gamle sorte køer, tre kvier og fem kalve.
I fårestien var der en vædder, elleve får og elleve lam. I svinestien fire svin.
Derudover var der på gården seks gæs og en gase, fire høns og en hane.


Smede- og bødkerhuset der indtil 1750'erne lå i byen

Man fortæller stadig på egnen om Ulkerupsmedene der var specielt gode til at fremstille hestesko, der satte hestene i stand til at stå fast på is

Da smedien brændte blev der i stedet opført et bødkerværksted.

Bødkeren fremstillede tønder og kar af træ
Smede- og bødkerhuset


Ved pælen lå spindekonens hus I byen boede husmandskonen Kirsten Johansdatter med sin familie

Kirsten skaffede sig en indtægt ved at spinde uld for de andre i byen.


Selv ejede hun ikke et får
Arealet mellem byens gårde og huse blev kaldt for "gaden"
Arealet var fælles for alle i byen.


I huset i baggrunden er der en udstilling over Ulkerup by
med model af Niels Jenssøn's gård



Spredt ud over arealet ses en del jord/stenvolde, det er de gamle toftediger.
Toften var det areal, som hver gård rådede over i landsbyen.
På den lå gårdenes bygninger, mødding, små haver og vænger.
Ud fra toftens størrelse fik bønderne tildelt jord i byens markandel, og således havde toften betydning for, hvor meget bønderne betalte i skat og adgifter.

I fornem tilbagetrukkenhed lå byens største gård,Skovriderens gård
Gård blev drevet som de øvrige i byen

I 1728-32 boede den kongelige forvalter over krongodset i odsherred, Niels Bang, der.
N.F.S.Grundtvig og Henrik Steffens mødre stammede derfra.
Skovrider Mantzius boede på gården fra 1757 til 1783.
Gadekæret i landsbyen Byens gadekær


Bageovn i landsbyen De gamle gårdes bageovne lå som små høje i landskabet og vidnede om fortiden



På egnen mente man, at højene var begravelsespladser for de mange kreaturer, der døde under kvægpesten.



Alene på Sjælland døde der i 1745 91.082 stk. kvæg
Bageovn i skoven

Bønderne forsøgte at kurere de syge dyr. F.eks. ved at skære ørene og hornene af dem, eller ved at skære et sår i dyrenes rumpe og deri lægge et plaster af peber, ingefær, salt, terpentintinolie og hvidløg.

Kongen lod oprette
"Den Kgl.Veterinær og Landbohøjskole"
for at man skulle kunne arbejde intensivt med problemet.

Men Ulkerup by var blevet til Ulkerup skov.


Kilder:
"Ulkerup" af Benedicte Fonnesbech-Wulff.
Bogen kan lånes på biblioteket:
46.4 Ulkerup
og
div.foldere og pjecer


til toppen

Tilbage