Tilbage


Tjæregryden på Overby Lyng



På vej til Odden ser vi Tjæregryden


Hvert fiskeleje havde i starten af 1900 og frem til 1960erne sine egne tjære eller barkgryder.

For at fiskeredskaberne ikke skulle rådne blev de gjort modstandsdygtige, ved at tjære eller barke dem.

Net, ruser og bundgarn blev dyppet eller trukket gennem den varme tjære.



Oddens Tjæregryde
var i brug fra 1900 til 1965
Tjægergryden på Odden


Tjæringen blev foretaget med det formål at opnå en imprægnering af garn og tove af naturmaterialer.



Til de store bundgarn brugte man brede vinder, monteret på et skrående lad, hvor den overflødige tjæren kunne løbe af.

Eller tjæren blev fjernet med de bare hænder, sikkert gennen en klud

Garnene blev lagt til tørre ved at sprede dem ud på de omkringliggende arealer

Der har været en duft af tjære,
hav og fisk




Lå nettene for længe til tørring, kunne det ske de hang fast i jorden.

Da det var vanskeligt og tidskrævende at reparere nettene skete det at man lod dem ligge og rådne op på jorden.



For at opvarme tjæren brugte man en gammel "gruekedel" eller lign.








Oddens tjæregryde var endvidere forsynet med en garnvinde med et spil.




Spillet blev anvendt til at trække garnene op af tjæren og videre op på slisken, hvor de kunne dryppe af


De mest anvendte tjæretyper til imprænering af fiskegarn er Stenkulstjære, trætjære,
Stenkulstjæren blev anvendt til bundgarn, der stod længere tid i vandet.

Der blev også brugt Catechuen, et afkog af et asiatisk træ, det blev købt hos købmanden
i blokke, som fiskerne knuste, opløste i kogende vand og brugt til garn der var kortere tid i vandet.

Fiskenet som trawl, vod, rødspættegarn, torske og sildegarn
blev ofte imprægeneret med Catechu.
Disse garn blev trukket efter bådene og var relativt kort tid i vandet.

Catechu adskiller sig fra stenkuls og trætjære ved at være vandopløselig og mange fiskere mente ikke den havde den store imprægneringseffek.
Men den beskyttede nettene mod sollys og farvede de hvide bomuldsgarn brune.
Fisk går ikke i de hvide net.
Catechu forhindrede også vandintrængning i bomuldsnettene, der ellers ville blive tunge og vanskeligt at trække op ad vandet.



Trætjære er en tykflydende lys eller mørkebrun, lidt gennemsigtig væske, som består af mange organiske forbindelser.

Tjæren blev ofte fortyndet med tjæreolie:
karbolineum, creosotolie.

Andre opløsningsmidler som terpentrin og petroleum har også været anvendt til fortynding af tjæren.

Selv fernis har været brugt på flere tjærepladser, men det er dyrt og meget brændfarligt.


Den fortyndede tjære havde den fordel,
at den ikke skulle opvarmes i samme grad som i ufortyndet tilstand.



I gamle dage blev ege-og birkebark kogt til en substans, som blev anvendt til imprægnering af fiskegarn

Det blev kaldt "barkning"

Den kedel, hvori man kogte fiskegarnene, blev kaldt en "barkekedel".

Senere importerede man Catechuen

Et nyt garn blev barket flere gange, inden det blev taget i brug.


Garn, vod og ruser blev barket op til to-tre gange om ugen i løbet af fiskeperioden, afhængigt af, hvor længe redskaberne stod i vandet.

Gennemsnitlig er net og garn blevet barket ca. en gang om måneden i fiskeperioden.

I slutningen af 1950erne kom nylongarnene i brug.

Slut

til toppen

Tilbage