Tilbage



Grundtvigs mor's mindesten

Grundtvig mor mindesten



Ved Egebjerggårdens have står mindestenen for Kathrine Marie Bang Grundtvigs mor.

Grundtvigs mor blev født på Egebjerggården 1748, men hendes mor blev som enke gift med kammerråd Hansen Anneberggård, og da hun som tyveårig ægtede Grundtvigs fader Johan Grundtvig, der var præst på Odden, stod brylluppet på Anneberg.

Mindestenen for Grundtvigs mor er en stor granitsten, hvor man ser billedet af en kvinde, der sidder med sit barn, som skal tyde og lære de første bogstaver.

I stenen er hugget et lille vers, skrevet af Grundtvig:
O moderstøv og moderånd
Mit hjertes tak du have,
Som lærte mig i ledebånd
På herrens ord at stave.
En søster til Kathrine Marie Bang er Susanna Kristine, Henrik Steffens mor.

Mindestenen er en stor kampesten, der, ifølge avisartikler fra den tid, tidligere har gjort tjeneste som overligger på en stendysse på gårdejer Laur.Nielsens mark i Abildøre.

Mindestenen blev rejst d. 8. september 1915 ved Egebjerggaard i haveskellet mod Egebjergvej og Egebjerg Kirke.
Stenen blev rejst for N.F.S.Grundtvigs moder, som blev født på Egebjerggaard d. 1.juli 1748.

Afsløringshøjtideligheden blev overværet af Grundtvigs datter, professorinde Poulsen og var i øvrigt besøgt af ca. 250 mennesker.

Pastor Lund, Egebjerg, og højskoleforstander Bredsdorff, Roskilde, talte, og til slut rettede pastor Lund en tak til havens ejer, proprietær Jørgensen, for den velvilje han havde udvist ved at tillade, at stenen blev opstillet samt til alle, der havde bidraget til at få stenen rejst.

Ved afsløringen af mindesmærket for
Grundtvigs Moder
d. 8. september 1915.
Blev der sunget disse vers

Mel.: Kirkeklokke ej til hovedstæder.

Kirken som fra Egebjerg Tinde
ringer vore Tanker op til Gud,
saa den Blomst, vi giver dette Minde,
folder Knoppens friske Blade ud.

Kirkeklokke med din rene Tone
hilser du hver Solens Morgenglød
Klokketoner, til Gud Faders Trone
bringer I vor Tak hver Aften rød.

Højtidstoner, hvis I hist i Himlen
ser to Sjæle i Guds Englehær
ser dem lytte efter jordevrimlen
heri Danmark, som de fik saa kær.

Himmeltoner, hvis i svundne Dage
I den ene Sjæl har frydet tit
hvis den er en Mo'rnsom bar en Gave
rig og stærk til os i Barnet sit.

Alvortoner, hvis den store Gave
er den anden Sjæl I lytter ser,
bed dem se til hendes Barndomshave,
hvor vor Tak ombølger Busk og Træ'r.