Tilbage til start
Tilbage til oversigt


Læs også den spændende historie om en nordmands beretning


Prinds Christian Frederik

I september 1807 blev Danmark overfaldet af England. Det førte til Københavns bombardement og røveriet af den dansk-norske flåde.
Det engelske overfald tvang Danmark ind i et forbund med Napoleon.
Da Englænderne røvede flåden, var det danske linjeskib "Prinds Christian Frederik" ikke hjemme, skibet med kommandørkaptajn Jessen, havde været i kamp ved Norge, skibet fik udskiftet 200 mand, på grund af sygdom, med 200 nye dårligt uddannet mænd.

Prinds Christian frederik 1804 Skibet blev sendt til Storebælt for at erobre en engelsk fregat på 36 kanoner, det var yderst vigtigt at få denne fregat væk fra bæltet.
Linieskibet sejlede mod bæltet, men tre engelske linieskibe dukkede op ved Nordsjællands kyst. En ordre blev sendt til Jessen om at søge syd om Sjælland til sundet igen, og syv Hornbækfiskere sejlede på egen initiativ ud for at fortælle Jessen om den engelske eskadre der var ved at falde ham i ryggen.
Ingen af meddelelserne nåede frem til Jessen.
Den 21 marts var han ved Sejerø og så om aftenen to engelske tremastede orlogsskibe ankre ved Røsnæs. Næste morgen, 22. Marts sejlede de engelske skibe mod ham, og han lettede, men kunne kun sejle med nedsat kraft, fordi storsejlet måtte repareres.
Jessen ville nu trække de engelske skibe væk fra bæltet, ved at stå nord om. Jessen trak også de to engelske skibe efter sig, men hans lods, gik i panik og han nægtede at sejle inden om Sejerø, så manøvren blev lidt vanskeligt og han måtte udsætte sig.
Lidt efter lidt gik det op for Jessen, at der var kommet flere engelske skibe til, der var nu dukket et skib mere til de to og fra nordøst kom de tre større skibe. Jessens plan var stadig at gå uden om odden, og i ly af mørket nå frem til kronborg, men vinden svigtede ham. Omkring kl. 5.30 lykkes det Jessen at komme udenom Sjællands Odde og stå østover, men der var ingen vind, så der var ingen vej uden om en kamp. Jessen sejlede tæt på land, for at kunne sætte skibet på grund, hvis det gik galt. Der var to fregatter og en korvet. Tre linieskibe, "Vanguard" med 84 kanoner, "Stanley" med 68 kanoner, og "Nassau" også med 68 kanoner, "Prinds Christian Frederik" havde selv 68 kanoner.
Mens "Vanguard" holdt sig østligt far at standse det danske linieskib, hvis det skulle forsøge at sejle fra sine fjender, gik de fem engelske skibe nu til angreb, over 200 kanoner mod det danske linieskibs 68 kanoner og hvor ca. en tredjedel af besætningen var ukyndige folk.
Det går hårdt til
Ca. kl. 7.30 faldt det første skud, det var tusmørke. Det lykkes for danskerne at skade "Nassaus" bov, fokkerå og forebramstang, men skaden var ikke stor nok til at sætte skibet ud af funktion.
Et kvarter efter lå "Nassau" på siden af det danske skib. På 30 m åbnede "Nassau" hele sin ild, mens "Stately" løb op til bagbord og åbnede samme voldsomme ild, det gik slemt ud over det danske mandskab. Det danske skib forsvarede sig så godt at de to engelske skibe måtte sakke agterud for at reparere.

"Prinds Christian Frederiks ror var næsten ødelagt, flere kanoner på begge batterier var sat ud af funktion, skibets takkelage var skudt sønder og sammen. Efter 30 minutters pause løb igen to fjendtlige skibe op på hver side af "Prinds Christian Frederik". Det danske mandskab modtog dem med et voldsomt hurra. Nu rykkede "Stately" fremover og gjorde plads for fregatten "Quebec, og omringet tæt af tre engelske skibe, udsat for en morderisk ild, og truet med entring fra alle sider af en fjende der både i kanoner og i mandskab var større og mægtigere, nægtede Jessen at stryge flaget før skibet var på grund.

Hans håb om redning var væk, men han håbede at kunne lokke nogle af de engelske skibe til at gå på grund.
Fjenden forsøgte at stoppe ham, ved at sende en serie af kanonild. Omtrent ud for den nuværende Odde havn, gik skibet på grund, og for at spare resten af sit mandskab strøg Jessen flaget, ca. 3 timers kamp mod en fjende på 5 bedre udrustet skibe med et bedre trænet mandskab.
Fangerne blev bragt til de engelske skibe men englænderne kunne ikke hale det danske skib af grunden. Næste dag d. 23. Marts kl. Ca. 7.00 stak englænderne skibet i brand og kl 10.00 sprang "Prinds Christian Frederik" i luften.
Det danske tab var Dahlerup, Solander; Willemoes og 61 mand, alle dræbt 84 hårdt og 45 let såret. Ud af 576 mand var mere end en tredjedel dræbt eller såret.
De engelske tab kendes ikke.
Kampen fik under krigen stor moralsk betydning, for trods den tragiske udgang var kampen mod de fem fjendtlige skibe dog så hæderlig at det føles som en sejr.
De døde blev jordet i en fællesgrav på Odden kirkegård, og der blev rest et monument på graven med en indskrift, et resumé,
I kirken er en model af "Prinds Christian Frederik".
I Stenstrup museum hænger skibsklokken.
Stenstrup museum er slået sammen med de andre museum'er og er nu på Annebjerg
På marinestation Sjællands Odde sidder skibets navneskilt i befalingsmandsmessen
På monumentet som er Grundtvigs gravskrift over de døde stor der:



De snekker mødes i Kveld paa Hav,
Og Luften begyndte at gløde,
De leged alt over den aabne Grav,
Og Bølgerne gjordes saa røde.

Her er jeg sat til en Bautasteen,
At vidne for Slægter i Norden:
Danske de vare, hvis møre Been

Under mig smuldre i Jorden,
Danske af Tunge, af æt og af Id,
Thi skal de nævnes i løbende Tid
Fædrenes værdige Sønner.



Læs også den spændende historie om en nordmands beretning





Heltegraven på Odden kirkegård