Tilbage



Præstegården På SJÆLLANDS ODDE
Skrevet i 1929 af R. Skifter-Andersen.



De gamle præstegårde er snart sjældne her i landet. Mon der er stort flere tilbage end et par hundrede? Man har pludselig opdaget, at de snart er helt ved at forsvinde - i alt fald de rigtig gamle -, og derfor er der fra nationalmuseet sat undersøgelse i gang for at bevare de ejendommeligste iblandt dem. Til disse hører den gamle, ærværdige præstegård på Sjællands Odde.

"Hist i Nord går Odden ud
mellem høje Bølger",
således synger Grundtvig, og her, midt på den lange strimmel land, midt på Odden -, ligger den gamle præstegård.

Fra de høje bakker ved Lumsås - i østlig retning for Odden, ad Nykøbing til, har man et ejendommeligt syn, når man skuer ud over den lange, kun en fjerdingvej brede Odde, der snor sig lige ud til Gniben - det vestlige punkt.
Langs Kattegat kører man lige til præstegården, som er let kendelig på afstand på grund af de høje træer, hvoraf der ikke ellers findes mange på den egn.

Odden ligner heri det skovfattige Refsnæs. Underligt nok er "Sjællands Skagen", som Odden ofte bliver nævnt af de mange turister, som gæster den, fejlagtig opfattet af mange som sandet og ufrugtbar.

Sandheden er tværtimod den, at det meste af jorden der hører til det allerbedste og mest frugtbare i hele Danmark.

Odden præstegård hører ikke til de anseligste i landet, men den har helt igennem bevaret sit gamle præg, og den er overordentlig hyggelig, sådan som alle gamle præstegårde.
De lange, gamle gårdlænger viser, at der endnu hører megen jord til - ca. 70 tdr. land og endda af god jord. Stuehuset, som snart er 200 år gammelt, er opført efter en ildebrand.
Den gård, der da brændte, var opført 1631 - også efter en ildebrand, da Hr. Anders Grønberg var præst på, Odden.
Den nuværende præstegård står anført som opført af bindingsværk 1732. 1867 blev den restaureret, og 1913 fik den ved en ny reparation sin nuværende skikkelse.

Under alt dette har gården omtrent bevaret sit gamle præg. De små vinduer, hvoraf enkelte er erstattede af 3-fags, og alle stuerne med solide, svære bjælkelofter, er alle bevarede i deres oprindelige form. Mange præster har boet i de lave stuer gennem tiden.
Mest kendt er Johan Grundtvig, som var præst på Odden fra 1766-1776, N. F. S. Grundtvigs fader. Han fik præstekaldet på Odden som sit første embede, men mange præster blev gamle på Odden Sogns præstekald, som med sit store jordtilliggende oprindelig har været et ganske godt embede i økonomisk henseende.

Gården ligger lunt, nede mellem bakkerne, og meget af havet ses ikke fra den, skønt det er lige ved. Som det gerne er ved præstegårde, der er udsat for vinde, er der plantet et skovbælte i den nordlige del af den store, skønne have med ærværdige gamle træer: elm, ask og bøg, mærkeligt nok ingen ege. Et gammelt valnøddetræ, plantet af N. F. S. Grundtvigs moder, står endnu, plomberet og stærkt ludende ind over haven, men endnu med rigt løv og frugt. - Fra en høj i haven kan man se ud over Sejerø bugten til den ene side og over Kattegat til den anden side.

Fra præstegårds haven har man en smuk udsigt over et kønt lille moseparti til den smukke kirke, der er kam-gavlet og rødkalket, beliggende midt imellem kæmpemæssige, forvredne elmetræer. Den er heldigvis ikke skæmmet ved tilbygninger i fremmed stilart.

Særlig i forsommeren, en stille, varm dag, er der noget i høj grad idyllisk over den gamle præstegård med sine efeuomslyngede mure og alle træer og buske i fuldt flor. Mens skovduen kurrer i de gamle elmetræer og gøgen og andre fugle lader deres stemmer lyde til akkompagnementet af den dybe glasklokkelyd, som Peder Oxes frø, der er så sjæl-den her til lands, frembringer, har vi her et stykke romantik, til hvilken der vanskeligt findes mage andre steder i danmark.

R. Skifter-Andersen. 1929


Slut

til toppen

Tilbage