Tilbage



KVINDER I ODSHERRED
FORMANDEN FOR DE SAMVIRKENDE DANSKE HUSHOLDNINGSFORENINGER, FRU ELLEN VILLEMOES ANDERSEN, DER SELV ER JYDE AF FØDSEI, FORTÆLLER I DENNE ARTIKEL OM DE ODSHERREDSKE KVINDER, SOM HUN GIK HJEMME IBLANDT.
Det skrev hun i 1945




Den store svenske forfatterinde Selma Lagerlöf holdt ved den store internationale kvindekongres i Stockholm 1911 en tale, der er blevet kaldt et prosadigt til hjemmets pris, hvoraf citeres følgende:
"Er det ikke også beundringsværdigt, det lille fristed.
Det modtager os med glæde som spæde, hjælpeløse, besværlige børn.
Det har en hædret plads til os som svage, affældige mennesker.
Det giver manden glæde og vederkvægelse, når han vender hjem til det, træt at dagens arbejde.
Det viser ham samme ømhed når verden går ham imod, som når den ophøjer ham.
Der gives ingen love, kun skikke, som man følger, fordi de er gavnlige og formålstjenlige.
Der straffes, men ikke som hævn, kun som opdragelse.
Der er brug for alle talenter, men den, der ingen har, kan gøre sig lige så elsket som den mest, begavede.
Det kan optage ensomme tjenestefolk i sin verden og beholde dem livet igennem.
Det taber ingen af syne af dem, der hører det til og slagter fedekalven, når den fortabte søn vender tilbage.
Det er et gemmested for fædrenes sagn og sange, det har sin ritus for fester og højtider, der bevarer mindet om forfædrene, hvis navne historien ikke kender.
Der har enhver lov til at være sig selv, så længe han ikke forstyrrer hjemmets harmoni.
Der gives intet så bøjeligt., intet så barmhjertigt af alt, hvad mennesker har frembragt.
Der gives intet så elsket, så højt skattet, som kvindens værk, hjemmet."

Det forekommer mig, at selv om denne tale er holdt de mange år tilbage i tiden, så giver den et fuldgyldigt og ægte billede af, hvad et hjem er og bør være, og når jeg har fået til opgave at skrive lidt om kvinder i Odsherred, så bliver det i væsentlig grad, som jeg kender dem i forhold til deres hjem og den opvoksende slægt.

Odsherreds kvinder er, som befolkningen i sin helhed, Jævne, støtte, solide, men frigjorte mennesker. Det hænger sikkert sammen med, at der er få større gårde, ingen store byer, og derfor er befolkningen jævne mennesker, men mennesker, der ved en hel del om, hvad de vil, og dette gælder også kvinderne. Ikke for ingenting hedder vor landsdel det skønne Odsherred, for mere afvekslende natur fra vest til øst, fra Kattegat, Sejerøbugt til Isefjord, skal man lede længe efter. Men de mange kønne bakker og den uforlignelige strand med sandet, der rækker lidt ind i landet, især mod vest, gør, at jorden heroppe er af højst forskellig bonitet. Derfor er befolkningen også mennesker, der må være om sig, få noget ud af det, der ikke er af allerbedste kvalitet.

Men derfor er Odsherreds befolkning en befolkning, der er med og udnytter de chance, der gives. Der påstås også, at det hænger sammen med, at Odsherreds befolkning aldrig har været under herremandens vælde. I alt fald har jeg hørt en udtalelse fra en af dem, der varetager oplysningsarbejdet blandt, kvinderne heroppe de senere år, at befolkningen har et andet anstrøg der, hvor Odsherreds-Banen drejer i øst mod Holbæk. Da jeg for 28 år siden drog herop til min fremtidsgerning, karakteriserede gamle Niels Hansen, hytten i Vallekilde, Odsherreds befolkning sådan: "Det er en dygtig befolkning, der har sans for materielle goder, men den har aldrig glemt de åndelige værdier." Og jeg har gennem årene måttet give Niels Hansen ret. Det hænger også for en stor del sammen med, at vi har højskolen i Vallekilde i vor nærhed.
Mange af den ældste generation af kvinder havde været elever på Vallekilde, den sidste søgte ud til andre skoler, men de var alle gode støtter for det folkelige arbejde, som har rørt sig ude i sognene.


Det er jo nemlig sådan med alt arbejde, der skal gøres, at det ikke er ved siden af, når "der står kvinder bag".

Vi kan tænke på arbejdet i foredrags-, ungdoms- og gymnastikforeninger. Det er sjældent, at en kvinde er igangsætteren eller førstemanden, men til at slutte op om det daglige arbejde, være udholdende, være dem, der skal pynte op, gøre det hyggeligt der er kvinder uundværlige, og her har Odsherreds kvinder gjort en stor indsats.


Det er arbejdet udadtil. Men Odsherreds kvinder - mange af dem da - har været klar over, at man skal samle lidt sammen i de unge år, have lidt ballast, have noget at leve på, når man senere skal bygge Hjem. Og når der for en snes år siden sattes ind heroppe med et oplysningsarbejde af faglig art til dygtiggørelse af kvinder i deres dagtige gerning, så viste der sig også lydhørhed blandt Odsherreds kvinder. Også der har de vist sig både dygtige og udholdende og virksomme ude i de forskellige sogne. Fra en spæd begyndelse på 2-300 medlemmer har Odsherreds husholdningsforening nu vokset sig stor og stærk med 1100 medlemmer. De mest snævre og kedelige kvinder har vi i den typre, der er sig selv nok, som den dag, de drager ind i eget hjem, mener, at nu er lærdommens tid forbi og glemmer, at livet en gang er én stor læretid. Det er morsomt at følge et oplysningens arbejde op, det har Odsherreds kvinder vist, og de har vist det i deres hjem, pennen og bogen er nødvendige hjælpemidler for en husmor. Læsekredse af faglig art, regnskabs- og kostundersøgelsesarbejde har fundet vej ind i mange af Odsherreds hjem, ligesom mange har dygtiggjort sig i de brancher, der omfatter den rigtige kost og familiens beklædning.

Men det største stik tog Odsherreds kvinder dog hjem, da de i 1929 begyndte den første treårige husholdningsaftenskole som eftermiddagsundervisning; den er nu taget til eksempel landet tover og er betegnet som det ideelle i to statskommissoner. Det var ikke ledelsen i foreningen, men de husmødre, der sendte deres unge piger, som ønskede eftermiddagsundervisning. Det viser, at de havde øje for, at de unge skal både oplæres og dygtiggøres, og at der skal gøres noget for den unge slægt, selv om vi skal lide afsavn og lægge ryg til.

Dette, jeg her har nævnt, er den praktisk arbejdende ungdom, men mange kvinder i Odsherreds hjem har taget en Tørn, når de tidlig morgen skulde have børn af sted, der vilde gå læsningens vej, og vi bor jo ikke på Strøget. Selvfølgelig er det ikke let at trække, en fællesnævner for et helt herreds kvinder, og jeg har her nævnt fortrinsvis dem, som har kunnet se lidt ud af "deres egne vinnevær", har følt, at de er et levende led af deres landsdel og deres land,. At kvinder i Odsherred forhen har været dygtige, bærer de garmle ting som stolpeklæder, hjemmevævede dragter og dynevår tydeligt vidne om i de tre museer, vi har: Nykøbing, Stenstrup og Høve. og at de før som nu ikke er bange. for at tage et nap udendørs, viser billedet, hvor man ser en kvinde med en træspand hvilende på en rund krans af tøj og klude. og ikke nok hermed, strikkestrømpen havde hun i hånden, så ikke et minut spildtes, når der var lang vej ud i marken til malkningen. Indæt billede af malkepigen med spanden på hoved. Et saadant Billede taler sit stilfærdige sprog til os nutids-kvinder om, at vi også bruger vor tid, udnytter den så godt, som fortids-kvinderne udnytter deres tid.

"Fliden bruger tiden, men tiden lønner fliden", siger et gammelt Rim.

Og når jeg til en begyndelse har ridset de gode hjems grundsætninger op med Selma Lagerlöfs ord, så synes det mig, at ikke helt få kvinder i Odsherred har haft held til sådanne hjem såvel i fortid som nutid, og vi får håbe i fremtid med at en del kvinder har taget overfladisk på den ting som på så meget andet, at de har været af den slags, der kun sætter deres energi i stadsen, er selvsagt en ting, der findes alle vegne.

Det har ofte undret mig, at man, når der gjordes propaganda i turistmæssig henseende for Odsherred, aldrig eller sjældent har nævnt østsiden ud mod Isefjord.

Det er ganske vist typisk sjællandsk natur, men en cykletur så køn som den fra Nykøbing forbi sindssygehospitalet ud tit Anneberg mod Egebjerg sogns bakkede land med den kønne mølle knejsende på bakken skal man lede længe efter. Skov på den ene side og Isefjords fredelige bølger skvulpende lige op til kørebanen gør turen uforglemmelig. Men som turist bør man standse op, når turen ned ad bakke går allerbedst, ved Egebjerg gårdens have.

Der står nemlig én af Odsherreds kønne mindestene, rejst for en af Odsherreds kvinder, Kathrine Marie Bang, Grundtvigs mor. Grundtvigs mor er født på Egebjerg gård1 7!48, men hendes mor blev som enke gift med Kammerråd Hansen, Anneberggård, og da hun, som tyveårig ægtede Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, der var præst på Odden, stod brylluppet på Anneberg. En søster til Kathrine Marie Bang er Susanna Kristine, Henrik Steffens mor. Mindestenen for Grundtvigs Mor. er en stor granitsten, hvor man ser billedet af en kvinde, der sidder med sit barn, som skal tyde og lære de første bogstaver. Larsen Stevns har der givet Udtryk for, hvad der er kvindens fornemste plads i verden. Som sådan tjener det lille vers, skrevet af Grundtvig, der er hugget i stenen, som et forbillede for alle os mødre og kvinder i Odsherred:

O Moderstøv og Moderaand,
mit Hjertes Tak Du have,
som lærte mig i Ledebaand
paa Herrens Ord at stave.


Læs om Gruntvigs mor mindesten



Ellen Villemoes Andersen.


Slut

til toppen

Tilbage