Tilbage



HJEMSTAVNSMUSEET FOR ASNÆS OG FÅREVEJLE SOGNE
MUSEETS TILBLIVELSE OG HVAD DET INDEHOLDER
af L. AASKLINT i 1935


En oprindelige begyndelse til Hjemstavns-museet ligger omkring ved syv-otte år tilbage og fremkom på den måde, at nogle få mænd i sognet lejlighedsvis kom til at tale om, at det var kedeligt, at sognets gamle minder, sjældne ting fra oldtiden så- vel som ting fra senere tider blev solgt til opkøbere, sendt til museer andre steder, blev brændt eller bortkastet som værdiløst ragelse. Man fik da den idé at forsøge, om der ved fælles hjælp var mulighed for at redde og bevare for egnen de få ting, der endnu var levnet. Denne idé gik egnens beboere med ind for, således at samlingen ret hurtig voksede og blev forøget med ting, som vi slet ikke havde ventet at få.

De få ting blev til mange, og snart stod vi over for den Kendsgerning, at vi manglede plads.

Her kom sygekasseformand N. P. Andersen, "Liselund", os til hjælp, idet han uden vederlag tilbød os et ret stort loftsværelse, hvor vi måtte samle og opbevare tingene indtil videre. Her i loftsværelset på "Liselund" blev der så i løbet af et par år samlet mange gode ting, ikke alene fra Fårevejle, men også fra de omliggende sogne og her, stående over for samlingen, måtte vi uvilkårligt spørge os selv, om det ikke var vor pligt at rejse et hus, hvor egnens gamle minder kunde samles og bevares.

Et møde i Fårevejle kommuneskole, hvor man drøftede dette spørgsmål, resulterede i et tolv- mandsudvalg. Dette udvalg arbejdede så videre med sagen i nogen tid.

Udvalget købte den grund, hvor museet nu er bygget, og rettede en henvendelse til landsforeningen "Bedre Byggeskik" om bistand vedrørende tegninger o. l.

Ved et senere møde, hvor enkelte beboere fra Asnæs var kommet til, blev der valgt bestyrelse.
Der blev nu holdt nogle møder, hvor vanskelighederne og de ugunstige forhold blev drøftet, men trods alt blev vi enige om, at der nu ikke var nogen vej udenom, heller ikke tilbage.
Vi havde selv fjernet broplankerne bag os ved stadig at samle de gamle genstande.


Så blev det endelig vedtaget, at museet skulde bygges, og nu viste egnens folk atter, at der var interesse for sagen, idet der blev hjulpet til på forskellige måder. Grus og kampesten til den høje og svære sokkel såvel som gruset til murene blev leveret gratis. Så godt som al kørsel var gratis. Enkelte var med ved planering og opfyldning. Andre støttede sagen med mindre pengebeløb, og sluttelig må det nævnes her, at landsforeningen "Bedre Byggeskik" leverede tegningerne aldeles gratis. Det var i sommeren 1934. I løbet af efteråret og vinteren blev huset færdigt, og i foråret 1935 påbegyndtes opstilling og placering af de mange gamle ting.

Museet, der er rejst på en lav grund tæt ved den af turister meget besøgte Fårevejle Kirke, er en smuk og ejendommelig bygning som alle må lægge mærke til. I korte træk skal vi meddele, hvorledes museet er indrettet, og hvad der er samlet her.

I de store lyse kælderrum er i den ene halvdel vaskehus, brændselsrum, fyrrum for centralvarme- anlæget, badeværelse m. m. Den anden halvdel er et stort museumsrum, hvor vi i den kommende tid vil få lavet en gammel landbysmedie, et gammelt hugger værksted, et hjørne af en gl. tærske-lo og forskelligt andet, således at de forskellige gamle redskaber og værktøj kan anbringes i særlige samlinger.

I stueetagen er forstuen, fra denne en dør til hallen, der har nedgang til kælder og opgang til tagetagen, der er indrettet til lejlighed for kustoden. Her i hallen findes en del gamle billeder og andre interessante ting. Fra hallen dør til venstre til Bondestuen (Odsherredsstuen). I Bondestuen, som er stor og meget smuk, findes: Et sjældent gammelt bord gåsebænk og bordendebænk med smukt panel, skab og tallerkenhylde, alkove, vugge, halmstole, bilæggerovn, et sjældent gammelt ur og andre ting på bordet: En sjælden og smuk øl-kande af træ (pibekande), klukflaske, snapsglas, krus med tin-låg og øl-krukke.
Fra bondestuen dør til bryggers og stegers.
I bryggerset findes grube-kedel, malt-kværn, øl-kar på Karstol, Øl-anker med Trætragt, Stampekær- ner o. m. m.

I stegerset er det interessante gamle åbne ildsted med Skorstenskammer med navnetræk K.P.S. - M.N.D. Anno 1713.

Desuden bord, gl. hylder og tallerken, rækken, sennepskværn og Gryntønden m. Anno 1797.

Tranlamper og tælleprås og andre køkkengrejer.

Til højre for hallen er en meget stor stue, som i den ene halvdel rummer forskellige gl. møbler. bl. a. et gl. bord dækket med gl. dug og gl. engelsk fajance, svær jernbeslået ege-træskiste, et meget gammelt klapbord, gl. skab og forskellige gamle ure.
Den anden halvdel af stuen optages af hylder og montre, hvor den mægtige oldsagssamling, det omfatter noget over 1000 numre, er anbragt. Samlingen af flintvåben og redskaber er meget righoldig og består af mange store flintflækker (flækkeknive), flækkeblokke, de ældste former for flint-økser, skiveskrabere og flintbor. En masse råt tilhugne såvel som fint slebne flintøkser, spydblade, et meget sjældent flintspyd med store hager, fundet ved Høve, to sjældne skeformede skrabere fra bjergene, dolkstave og pilespidser; økser og andre redskaber af grønsten, køller, sænkesten og slibesten. På bordet i bondestuen er museets fremmedbog fremlagt, en stor, smuk bog indb. i hajskind med guldtryk, skænket af førstelærer H. Engbirk. På bogens titelblad en meget smuk radering af museet, udført gratis af fotograf C. O. Nielsen, Holbæk.
Af mere sjældne ting må nævnes:
En meget smuk hjortetakøkse med ornamenter, fundet på Asnæs Lammefjord (den eneste af sin slags, der er fundet i Danmark), en meget stor ben-harpun med svære modhager fra en mose ved Søgård i Asnæs Sogn, et smukt bronzesværd, fundet ved "Esterhøj" i Høve, et smukt bronzesværd, fundet i gravhøj paa Fårevejle ås, en bronzedolk fra "Kildehøjgård"s mark, en celter fra "Skuelykke-mosen" og mange andre ting af bronze.

To offerkager fra gravhøje, muligvis fra Dragsholm marker. Ravsmykker, pilespids, nål og dolk af ben.

Forskellige amuletter.

Placering af oldsager er foretaget af L. Aasklint. Opstilling af møbler i bondestue og storstue m. m. er ordnet af Carl Nielsen, Rødhøj.
Generaldirektør Ole Olsen overrækker formand for Hjemstavnsmuseet Laurits Aasklint bronzesværdet fra Gravhøjen

Fårevejle Museum. Tidl. generaldirektør for Nordisk Film Ole Olsen t. v. overrækker formand for Hjemstavnsmuseet Laurits Aasklint t. h., bronzesværdet fra Gravhøjen ved Esterhøj. Museet blev oprettet i 1935.

Laurits Aasklint (1883-1957) boede i ejendommen Fårevejle Kirkevej 31 - lige overfor museet.
Derefter følger det nedenfor gengivne Indledningsdigt af L. Aasklint.

Digtet er prentet med gotiske typer og initialer med fire linjer på hvert blad og med smukke vignetter i bladhjørnerne svarende til hvert vers. Dette smukke arbejde er udført gratis af Chr. Esholt.

På bogens fem næste blade skrives museets historie med plads til senere tilføjelser.
Derefter følger de besøgendes navne.
Det første er skrevet 9. Juni 1935.
I løbet af den første sommer havde; museet noget over 1500 gæster, og over 1200 navne blev indført i bogen.

Hvor Fjordbølgen før med skumspættet Kast
gled ind imod Kirkegaardshegnet,
rejste vi Huset paa Grundvolden fast,
Hjemstavnens Minder tilegnet.

Bygget en Vaaning for Oldtids Fund,
sælsomme Ting af Flintplanken kløved.
Forfædres Vaaben fra Gravhøjens Bund,
som taler om Daad, der blev øved.

Rejste et Minde om Fædrenes Færd
ved Hverdagens Dont og Højtidsfester.
Arven fra dem har for Slægterne Værd,
omend det er skaarede Rester.

Mejslet af Flintblokken, skaaret i Ben,
smedet af Jern ved osende Esse.
Hørgarnet, spundet paa Oldemors Ten,
og Bogen, hun læste ved Messe.

De tusinde Minder, som Tidens Tand
har mærket med Seklemes Stempel,
dem vil vi værne saa godt, som vi kan,
og samle nær Bopladsens Tempel.
L. Aasklint.
Parti af Museet. bygget af mini-Odsherred i 1999

De fire museer: Fårevejle, Høve, Stenstrup og Nykøbing Sj. blev i 2003 solgt til privatboliger.
Der blev etableret til et stort Kulturhistorisk museum på Anneberggården ved Nykøbing Sj.


Slut

til toppen

Tilbage