Tilbage



Træk af Himmelbrevenes Historie
Da Just fra Nykøbing fik Besøg af Ærkeenglen Michael,-
og bøddelen ikke kunde halshugge tjeneren på Dragsholm
Skrevet af Johannes Vejlager i 1934




Det er ikke meningen her at give en fremstilling af Himmelbrevenes historie, deres vandringer og forudsætninger, eller af deres plads i folkets tro, skik, digtning og tænkemåde; men nogle almindelige bemærkninger til indledning vil lette forståelsen af det efterfølgende, hvor der nærmere er redegjort for, hvad der ikke tidligere er påvist, at en del af disse breve er stedbestemte eller lokaliserede; d. v. s. at der i brevene er indflettet tildragelser, som knytter dem til en bestemt by eller herregård. -
I dette tilfælde: Nykøbing og Dragsholm.

Himmelbrevene udgør en særlig gren af den fælleseuropæiske folkelitteratur og har som sådan en oprindelse, der ligger temmelig langt tilbage i tiden.
De tilkendegiver sig som hidhørende fra himmelen; og til grund for dem ligger apokryfe evangelier; men også hedenskaben har kendt sådanne.
I 584 omtales et brev, som gav sig ud for at være skrevet af Kristus selv og sendt ned til jorden.
Biskop Licinianus i Karthago kaldte det ganske vist "Djævelens påfund" og påviste, at det var et falskneri; men mange troede på dets ægthed. Særlig Flagellanteme var ivrige for at udbrede disse breve, da de indskærpede læren om søndagens helligholdelse.
Brevene vandt hurtigt stor udbredelse og oversattes på adskillige sprog. Efterhånden knyttede der sig så forskellig overtro til, og de betragtedes som beskyttende på grund af deres guddommelige oprindelse.
Der indføres ord om, at den, der ejer brevet, er beskyttet mod alt ondt, og undertiden sammenskrives det med forskellige trylleformularer eller magiske bogstavrækker; men brevets tekst har ikke forandret sig i væsentlig grad udover forekomne forkortelser, tilføjelser og fejlskrivninger.

Det er det samme brev, vi har for os, enten vi læser det moderne danske Himmelbrev eller det gamle latinske fra 584. Der er gennem de snart halvandet tusinde år aldrig tilføjet noget nyt, hvad der er en enestående ejendommelighed ved Himmelbrevene.

Første gang, de omtales på tryk her i landet, er i Holbergs "Barselstuen", der udkom 1719, ellers er Himmelbrevene kun sparsomt omtalt i den nordiske litteratur, ligesom der kun findes meget få skriftlige oplysninger herom, i modsætning til f. Eks. i Tyskland, hvor de er beskrevet i bindstærke værker.
Professor Sandfeld Jensen har dog i Dania, Bind III, for 1895-96, skrevet en instruktiv af handling herom; ligesom der findes enkelte spredte træk omkring i folkemindelitteraturen o. l. Steder.

Der findes to hovedtyper eller former af Himmelbreve: amulettypen og bodstypen; - selvfølgelig med mange varianter, afvigelser og sammenblandinger.

Amulettypen er den oftest forekommende her i landet. Den findes i næsten talløs mængde og anvendtes særligt i krigen, både treårskrigen og i 1864, hvor størstedelen af den danske hær var forsynet med disse breve, der ved deres tilfældige sammenblanding af store bogstaver lover beskyttelse mod stål og bly, ligesom de altid kan stille Blod. Også i verdenskrigen anvendtes Himmelbreve i stor udstrækning af så at sige alle de krigsførende nationer.

Bodstypen, hvor der aldrig forekommer magiske bogstavrækker, men derimod formaning til et kristeligt levned, helligholdelse af søndagen og i det hele til at gøre bod, deraf navnet, kan deles i to hovedgrupper, hvoraf den ene angives at være nedfaldet i Italien eller, hvad der er mest almindeligt for danske Himmelbreve af denne type, i Holsten; den anden form, som almindelig kaldes Justtypen, er af Ærkeenglen Michael overbragt til en mand ved navn Just, som boede i Assens. Overbringelsen skete "een miil fra Assens ved et hus, som kaldes Møllehuset."

Med Justtypen er vi på dansk, stedbestemt grund; og til og med er manden, Just, der modtog brevet, ingen sagnfigur, men en historisk person, hvad der sikkert er de færreste af brevenes indehavere bekendt. Han levede ganske vist ikke i Assens, ja ikke engang på Fyn, men på Sjælland, hvor han var en agtværdig gårdmand på Holbækegnen og hed Just Jensen. Han fødtes i sommeren 1648 som Søn af Jens Justesen, 1677 giftede han sig med Ane Jensdatter og var hele sit liv bosiddende i Ondløse. Beretningen om hans møde med Ærkeenglen Michael findes i Lynge-Kronborg Herreders Provstebog, så den er pålidelig nok.

Lokaliseringen eller stedfæstningen af bodstypen, der her vil sige Justtypen, til Assens er kendt og udbredt over hele landet lige fra Skagen til Flensborg Fjord, fra Vesterhav til Øresund; men til gengæld har denne lokalisering været anset for den eneste eksisterende af bodstypen, og lokaliseringen af amulettypen skulde overhovedet ikke eksistere. Det har imidlertid vist sig ikke at være rigtigt. Undertegnede foretog således i 1930-31 en undersøgelse, der, foruden at vise den overordentlige store udbredelse disse breve har den dag i dag (på en enkelt dag modtog jeg 80 breve!), godtgjorde, at der så godt som overalt i landet findes stedbestemte eller lokaliserede Himmelbreve. Her i Odsherred har jeg fundet 3 breve af amulet-typen og 2 af bodstypen (Justtypen), der er lokaliserede. Brevene er i det væsentligste ens, så der vedføjes kun et af hver type. Først amulettypen, der alle tre har tilknytning til Dragsholm.


Et christeligt Brev.

Der var engang en greve på Dragsholm, der havde en tjener, som han vilde lade henrette L F N S C. Da dette skulde ske. kunde skarpretteren ikke få hovedet af ham. Da Greven så det, spurte han om, hvorledes det kunde gå til, at intet sværd kunde beskadige ham; derpå viste tjeneren ham dette brev med følgende bogstaver KNHBHKTJL efter at greven havde set brevet, befalede han, at enhver på gården skulde bære et sådant hos sig; når for eksempel en næse bløder, eller man har blodige sår, hvor blodet ikke kan stilles, tager man dette brev og lægger det på stedet, da skal blodet nok stilles.

Hvem som ikke vil tro dette, han skal skrive ovenstående bogstaver på en sabel eller sit gevær og stille på en plads, da vil han ikke lidet forundre sig; hvem som haver dette brev på sig kan ikke blive forhekset og hans fjender kan ingen skade tilføje ham K T G H K. Hvem som bære dette brev på sig, kan hverken træffes af lyn eller torden. Vand og ild kan heller ikke skade ham. Dette brev er bedre end penge i navnet Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligånd; så sandt Jesus Kristus stod stille i Olivehaven så skal og alt geværskyts stå stille, hvem som bære dette brev på sig vil ikke blive beskadiget af fjendens geværskyts, og våben vil ikke træffe ham. Gud vilde bevare ham imod tyve og røvere; ingen ting kan beskadige ham; han må ikke frygte for pistol, geværskud; men stå stille H H S S T K J. Hvem som ikke vil tro dette, han skriver det op og hænger det om halsen på en hund og skyder på den, så skal han få at se, at det som er skrevet er sandt; hvem som haver denne velsignelse på sig imod fjenden, kan ikke blive taget til fange eller såret af fjendens våben. S J S F B T K J. Så sandt som at Kristus er død og faren til Himlen, så sandt som alt han har vandret her på jorden, kan jeg ikke blive stødt eller såret af fjendens våben. Kød og indvolde, alt skal blive ubeskadiget; jeg sværger alle våben af denne jord med den levende Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand. Jeg beder i vor Herre Jesus Kristus navn og blod, at ingen kugle må træffe mig, det være af guld, sølv og bly eller jern. G J K S S H H J K L M.

Originalen til ovenstående brev, der er trykt, har været båret af en soldat, som var med i krigen 1864. Så følger et af de to af bodstypen (Justtypen), der begge har tilknytning til Nykøbing:


Himmel-Brev.

På en Miil nær Nykøbing hændte det sig at en mand ved navn Just (i andre breve forekommer navnene Peder, Mads og Jens i enkelte tilfælde), som boede i Nykøbing mødte en ung karl i brune klæder med en stor hue på hovedet, men ingen knapper i sin kjole (Kjordel). Sådan var han de to første gange, hvad Just fortalte til præsten (og hans datter, står der i et enkelt brev), hvilken svarede Just, at dette måtte have været et spøgelse. Da kom den unge mand til Just tredie Gang og sagde, at han var en engel udsendt fra Gud, hvorpå han slog sin kjordel til side og var da så klar som en lue, så Just ikke kunde se på ham for hans klarheds skyld og faldt ned af forskrækkelse; men englen sagde til ham: frygt dig ikke, dig skal intet skade, men gå til præsten og levere ham dette brev og sig til han: at Gud ikke kan få ro for de fattiges suk og råb, at de skal betale jorden, som de ligge udi; thi jorden er fordærvet for de store synder som går i svang, og den store hoffærdighed, som menneskene bruger.

Den unge mand gav Just et brev, for at han skulde give præsten det. Brevet var skrevet med forgyldte bogstaver og lyder således som følger:
Giver agt på dette brev og åbenbare det; thi den som arbejder om søndagen er forkastet, som skriften siger; thi råder jeg eder, at I ikke arbejder om søndagen, hverken i guld eller andet Arbejde; men flittigt går i kirke, både gamle og unge, for at høre guds ord med andagt.
I skal ikke sminke eders ansigter og ikke kruse eders hår og ikke bedrive nogen hoffærdighed; men I skal dele eders rigdom med de fattige.

Dette brev haver Jesus Christus selv skrevet med sin egen guddommelige hånd.
Endvidere sagde han:
I skal have 6 dage om ugen at arbejde i, den 7. skal holdes hellig og frie; men dersom I ikke dette gør, da skal jeg straffe såvel gamle som unge. Angre derfor eders synder på det, at eder skal forlades; thi enden er nærmere end I ser og tænker; brug ingen slem begæring; thi jeg har skabt eder af intet, og kan gøre eder til intet.
Hver som haver dette brev i sit hus og ikke åbenbare det, han er forbandet af Christus og min guddommelighed.
Dette Brev skal den ene efter den anden afskrive, og omend skønt I haver så mange synder som sand i havet og løv på træerne og græs på marken og stjerner på himlen så skulle de forladtes eder. Hvem som ikke tror skal død en slem død. Omvender I eder ikke, da skal I blive forladt og fordømt.
Jeg vil spørger eder på den yderste dag, da skal I ikke svare mig eet til tusinde for eders store synders skyld.
Jeg, Jesus Christus siger eder:
Omvend eder selv i sakramentets foragtede; omvender eders hoffærdighed, heri og ondskabs synd og guds bespottelse, samt den riges karrighed med de fattige. Haver ikke de fattiges suk og råb været, da havde der ikke kommet frugt på jorden i 6 år (enkelte breve har 7-9-11-19 og et 55 år med tilføjelse: "og dersom I ikke omvender eder, da skal verden ej stå længer end udi 9 år"), og der skal blive sådan krig og blodsudgydelse at de ihjælslagnes hoveder ej kan findes for blod; og der skal blive en elendighed og hunger at moderen æder sit eget barn, og sådan en sygdom og pestilenser at den som lægger sig om aftenen sund og frisk, skal om morgenen være død.
Der skal blive en klage og elendighed, mennesket skal råbe nød og jammer for den som ikke haver omvendt sig. Men dersom I omvender eder, da skal eders alder forandres fra 60 til 100 år, eders bedrøvelse omvendes til glæde og alle folk glæde sig i herren, alle folk ham love. Mennesket på jorden er forbandet, som dølger dette brev; men den som forkynder samme skal blomstre af Hjertes glæde og velsignelse i Jesu Christi navn amen. Gud alene æren.
Dette er passeret en mil fra Nykøbing ved et hus, som kaldes Møllehuset.
Dette brev tilhøre mig Hans Madsen.

Vi har nu set, at begge typer af Himmelbreve har lokaltilknytning til Odsherred.
Lokaliseringen er jo i og for sig ret naturlig; det mærkelige er, at ingen tidligere har kendt noget hertil.
Thi selv om lokaliseringen består i en forholdsvis lille ændring, giver det dog brevet en hel anden karakter og betydning; det bliver ligesom mere "personlige breve", når de stedfæstes til en for egnen bestemt by eller herregård. Som når det i amulettypen i stedet for:
"Der var engang en greve osv." sættes: "Der var engang en greve på Dragsholm osv."; eller i bodstypen i stedet for: "På en mil nær Assens", isættes: "På en mil nær Nykøbing"; og i brevets slutning: "Dette er passeret på Fyn en mil fra Assens ved et hus, som kaldes Møllehuset", sættes: "Dette er passeret en mil fra Nykøbing ved et hus, som kaldes Møllehuset."

Om denne lokalisering skyldes f.eks. fejlskrivning eller er foretaget med viden og vilje skal være usagt; begge dele har muligvis været medvirkende; men det sidste har jo nok været den egentlige årsag, da der har været drevet en ret betydelig handel med disse breve.
Og navnlig forretningsmæssigt set kan lokaliseringen jo have stor betydning; men måske kan det senere lykkes helt at klarlægge denne af tidligere slægters mellem tro og overtro svingende fantasi, der, som det er nævnt, rækker op til vor egen tid.
Johannes Vejlager.


Slut

til toppen

Tilbage