Min alderdom i København


Efter en del overvejelser besluttede jeg at tage mit fremtidige ophold i København, dels fordi der er saa let adgang til meget henhørende til kunst og litteratur, dels fordi en del gamle venner nu levede der, og jeg kunde vente flere i den følgende tid.
Min ældste datter og jeg tog derfor til denne by kort efter, at min afskedsbegæring var bleven bevilget for at opsøge en efter mine forhold passende bolig.
Efter nogen søgen fandt jeg en sådan på Vesterbrogade 117, 3die sal.
Der kom jeg til at bo i nabohuset til nr. 115, hvor min tidligere ven, amtsrådssekretær Lund, boede.
Vi havde været venner siden 1857, og aldrig havde en mislyd forstyrret dette venskab.
Siden skal jeg muligvis give en lille beretning om denne mands liv og karakter.

Den 2. juli rejste min ældste datter og jeg fra Tudse til København; min yngste datter havde den gang plads hos forstråd Vegge, Christianssæde på Lolland.
Den første nat måtte vi bo på hotel indtil vore senge og møbler vare bragte ind i den lejede bolig, der var på 4 værelser og skulde koste 400.-kr, årlig.
Det var en stor forandring for mig, som nu havde hele tiden til min rådighed og var kommen til at bo på denne urolige gade, hvad der dog ikke generede mig det mindste.
Den første tid benyttede jeg til at se mig om i den store by, besøge venner og bekendte og få tiden til at gå på bedste måde ved læsning og ved et par rejser.

Til Vejle og Horsens, hvor jeg var i besøg hos mine søskende og alt tegnede meget herligt.
Men herligheden skulde få en brat ende.
Om eftermiddagen den 27. november omtrent kl. 5 kom jeg gående hjemad og var nået udfor min bolig.
Idet jeg vilde gå over gaden, kom en droske i stærk fart, uden at jeg bemærkede det, og kørte mig over ende, saa at jeg styrtede omkuld og forslog min hofte.
En mængde mennesker samledes omkring mig og vilde hjælpe mig til rette og få droskekusken noteret.
Men da jeg rejste mig og mærkede, jeg kunde hjælpe mig selv, afslog jeg dette og kom ved egen hjælp op på tredje sal.
Vel følte jeg nogle smerter, men anså det hele som mindre farligt.
Om natten tiltog smerterne i min hofte, saa jeg ikke fik søvn, og om morgenen blev der hentet læge.
Jeg lå nu først i 10 uger, var derefter lidt oppe i min stue og måtte derefter gå til sengs i længere tid og havde store smerter.
Mine læger, doktor Stibolt og professor Saxtorp trøstede mig godt, men jeg havde store smerter, især når jeg gik.
Nu, efter 11½ års forløb, føler jeg endnu bestandig nogen smerte og kan kun gå korte strækninger ved hjælp af en stok.
Det var et stort uheld for mig; men jeg er dog ikke dårligere, end at jeg kan besøge mine søskende i Vejle og Horsens i sommertiden, og min datter og svigersøn i Holbæk et par gange om året.
Dertil må mine udflugter indskrænke sig, og jeg havde dog forvist håbet, at jeg, når jeg fik min frihed, skulde have set mig meget omkring både på landet og i byerne.
Muligvis har dette bevirket, at disse optegnelser er blevne til, da det har været mig en adspredelse at optegne disse i min nødtvungne stilhed.

Mange vare de venner og bekendte, der besøgte mig i min svaghedstilstand og dette ledte efterhånden til en del selskabelighed hos mig, men ligesom i Tudse vågede vi over, at beværtning af fremmede skete i al tarvelighed, som ikke oversteg min økonomiske evne.
Nu er besøget meget formindsket, da de fleste af mine jævnaldrende er døde, og jeg nu snart står ene tilbage.
Mange sørgebudskaber har jeg modtaget i de 12 år, jeg har boet her, og mange tårer har jeg fældet ved tabet af kære venner.

Året 1908
bragte mig mange sorger, først døde min gamle svigermoder den 7de januar, kun manglende 15 dage i 93 år efter et kort sygeleje her hos mig.
Dernæst døde min ældste broder, J. C. Christiansen, den 14de august efter længere tids sygelighed.
Han blev begravet den 20de august under en sjælden stor deltagelse.



Alle vi tilbageblevne søskende vare samlede om hans båre.
Sidste gang, han besøgt mig, var den 20de januar 1907.
Den 25de november 1908 besøgte min broder Johan i Horsens mig her, og den 21de december afgik han pludselig ved døden, ramt af en hjertelammelse.


til toppen