Tilbage




Kalkbruddet i Klint

For 15.000 år siden blev Klint Bakker dannet, da det "ungbaltiske" isfremstød fra syd skrællede og skubbede en del af den danske undergrund op og dannede en række morænebakker.
Morænebakkerne har efter isens tilbagesmeltning ligget som en række øer i det såkaldte "Stenalderhav" for ca. 7.000 år siden.

Klik for stort billede




  Havets konstante nedbrydning af moræneøerne har efterladt lange stenvolde, som sammen med landhævningen har sammenkittet moræneøerne til det landskab, der ses i dag.








Klik for stort billede



Det er ikke alene havet som har ædt af Klint Bakker.

  Siden 1752 og frem til 1957 har man udvundet kalk og ler i kystskrænten.






Forekomsterne var beskedne, men beliggenheden direkte op til vandvejen medvirkede til at holde produktionen i gang.

teglovn Der har på stedet været brændt kalk og tegl af Knabstrup Teglværk samt afskibet ler til fajancebrænding herunder sukkerforme.

Ved havnen ses stadig resterne af en gammel teglovn.
Herunder ses fiskernes tjæreovn,
til tjæring af garnKlik for stort billede













I 1752 fik hofstenhugger Jacob Fortling et jordstykke i Klint af Frederik V, for at han her skulle anlægge et tegl og kalkværk.

Allerede 10 år efter måtte driften imidlertid indstilles.
Siden har produktionen været genoptaget og lukket flere gange.

I slutningen af 1840'erne var her brænding af kalk og teglsten.
I 1852 skete en udvidelse af værket, og 25 tyske arbejdere blev ansat til udgravning af kalk i bakkerne.
Klik for stort billede


Brydning af kalk og ler foregik i de stejle skrænter ud til kysten.
De tilgroede bunker består af grus og sand som er biprodukt fra de gamle rensemaskiner, der har været opstillet på arealet.


  De stejle skrænter og grusbunker ved Kattegatkysten ud for klint er de synlige rester af brydning af kalk og gravning efter ler gennem næsten 200 år

Produktionsbygningen til det tidligere kalk og teglværk




   Prodiktionsbygningen til det tidligere kalk og teglværk.

   I dag er bygningen indrettet til hotel, og senere til ejerlejligheder.









I år 2009,

Prodiktionsbygningen til det tidligere kalk og teglværk

Der er lavet en del ombygning og huset er indelt i lejligheder

Den høje skorsten og den gamle teglovn er væk

Der er en skøn udsigt ud over Kattegat

Billedet herunder er taget fra landsiden.



Fra omkring 1850 fik især brydningen af hydraulisk kalk eller cementsten som kan hærde under vand stor betydning.
Artillerikaptajn Van der Recke overtog stedet i 1856, startede gravninger i større format end hidtil og lod opføre nye fabriksbygninger.

Planterne på disse kølige, fugtige nordvendte kystskrænter er samme, som vi finder på græsgange i Sydskandinavien og i vores enge og fugtige overdrev.
Hulkravet kodriver  Hjertegræs  Blåhat og smalbladet høgeurt  Blodrød Storkenæb  Svalerod  alm-bjørneklo

Arter som Dune Vejbred, Hulkravet Kodriver, Hjertegræs og Blåhar findes her. På kalkbruddets øvrige skrænter samt i bunden heraf findes plantesamfund, som har fælles arter med de såkaldte skovstepper i det sydlige Europa. Heraf findes bl.a. Blodrød Storkenæb, Svalerod og alm. Bjørneklo.

Lystfiskeriet omkring Klintebjerg er særlig godt på grund af den kraftige strøm, som bringer iltrig vand ind over den tangbegroede stenmark.

Ørred  Hornfisk  Torsk  Ising  Skrubbe
Her søger ørred, hornfisk og torsk efter småfisk og krebsdyr. På pletter med sandbund finder ising og skrubbe muslinger og orme.

Havbras  Multe

Temperaturen i Kattegat er steget 0,5 grad i løbet af de sidste årtier. Det har medført at sydeuropæiske fisk, som Havbras og især Multe ofte ses tæt ved land. Multen er svær at fange, da den lever af planteføde.

En lystfisker med to fjæsing...fanget i første hug            Sådan ser den ud
Odsherredskysten mod Kattegat plejer at være én af de steder, hvor fjæsingen ofte træffes.
Her har en lystfisker fanget to af disse giftige men i øvrigt velsmagende fisk i første hug (han fangede ikke andet)
Tæt på land og ikke ufarligt for de badende nymfer.


På pladsen efter det gamle kalkbrud foregår der mange andre ting og sager nu til dags. der er f.eks frilands gudtjeneste hvor spejderne opfører alteret og alterbordet og præster fra flere kirker udfører gudtjenesten.

Præsten holder gudtjenesten         Præsten læser op fra biblen

Der bliver læst meget        Der er mange til gudtjeneste........ mange flere end man ser her

Det var godt det var tørvejr men der var også bedt om godt vejr

Bænken på  Klint


Der er dejligt at sidde og nyde udsigten evn. med en madpakke og en lille en





Tilbage