Tilbage


Kelstrup borgruin
- en middelalderborg i Odsherred.

amatørarkæolog Per Lars Christiansen

Godt gemt i en lille landsby, Kelstrup i Odsherred,
ligger ruinerne af et middelalderlig stenhus,
som er ukendt for de fleste.

Det er hovedbygningen til en borg, der har ligget på et lille næs ud i en sø
Odsherred er et af de områder i danmark, hvor landskabet har skiftet mest karakter gennem de sidste 150 år.
Siddinge fjord, der strakte sig ind nord for Kelstrup, blev tørlagt i sidste del af 1800'tallet, og længere mod syd blev lammefjorden indæmmet og drænet over et areal på 56 kvardratkm.

I Danmark er der kun bevaret ganske få stenhuse fra middelalderens adelsborge.
Ruinen i Kelstrup blev fredet allerede i 1810, men først i 2004 besluttede Nationalmuseet at gennemføre en arkæologisk undersøgelse i forbindelse med istandsættelse af ruinen.
Af disse fredede voldsteder fra middelalderens borge, er Kelstrup den bedst bevarede.



Borgen var i 1393 ejet af dronning Margrethe I, som skænkede borgen med tilhørende gods samt "agre og enge, fiskevand og fægang, skove og møller" til
Vor Frue Kloster i Roskilde.

Dronningen havde købt godset af ridderen Ture Knudsen, og flere ikke navngivne personer.
Det var dog en klar betingelse, at "bygningen, både af træ og sten, som står på volden i Kelstrup, straks skal nedbrydes og anvendes til Vor Frue bygning".
Samtidig blev nonnerne forpligtet til at holde en række messer foran højalteret i klosterkirken.
I baggrunden var der en sø

Kelstrup var på ingen måde det eneste adelsgods, som i disse år overgik til kronen.
Dronning Margrete gennemførte i sin regeringstid en række køb og konfiskationer af adelsgods som led i en større samlet strategi, der i 1396 endte med udstedelsen af et generelt forbud mod at opføre privatborge.

Opmærksomheden var særlig rettet mod de adelsslægter,
som havde deltaget i de gentagne oprør mod kronen i Valdemar Atterdags regeringstid 1340-75.


Efter reformen i 1536, blev det tidligere klostergods beslaglagt og inddraget under kronen, herunder også Vor Frue Klosters ejendomme og der blev udfærdiget en Lensjordbog, hvor Kronens gods i Odsherred opregnes.

Ud fra Lensjordebogen kunne det fastslås, hvilke ejendomme der hørte under Kelstrup gods

Det var ikke mindre end 56 gårde,
primært i landsbyerne
Kelstrup, Jyderup og Ostrup,
også kaldet Ovstrup.


Selv om bygningen umiddelbart opfattes som temmelig regulær, viser opmålingen, at der er store unøjagtigheder i afsætningen af vinkler og murtykkelser.
Der er ingen rette vinkler i bygningen, og murene har alle forskellige tykkelse.
Nord og sydmuren er henholdsvis 1,3 og 1,5 m. i gennemsnit, mens gavlene mod øst og vest er 1,7 og 1,8.
Det er sikkert ikke, fordi man ikke har kunne afsætte murene præcist,
men snarere fordi det ikke har haft nogen betydning.

Rekonstruktionsforslag baseret på en planopmåling af ruinen
Murtykkelserne har varieret fra
1,3 til 1,8 m.
og alle vinkler i husets grundplan
er skæve.

Kælderrummets gulv ligger ca. 1 m. under det nuværende terræn.

Nedgangen til kælderen med bevaret indvendig trædesten og adtryk af næste trin ses i det nordøstlige hjørne.

Der er kun spor af de to indvendige nicher i nordmuren, mens bunden af hemmeligheden (toilettet) i vestgavlen yderside er bedre bevaret.
amatørarkæolog Per Lars Christiansen
Af sydsidens glugger er der bevaret sikre spor af de to vestlige.

De bevarede bygningsrester er grundmurene af et enkeltstående stenhus, som udvendig er ca. 10 m. bredt og 14 m. langt,beliggende øst-vest på en lille banke.
Murene er nogle steder bevaret i en højde op til ca. 2 m.

Det bevarede murværk er rester af bygningens kælderetage,
som sansynligvis har været anvendt til opbevaring af forråd.
Herover har været en etage til beboelse.

Adgangen til kælderen har været fra øst af en nedgang i det nordøstlige hjørne af huset.
Her fandtes ved undersøgelsen en flad kampesten, som dannede det nederste trin ind i kælderen.
Inderest på trinstenen sås aftryk af teglsten lagt på kant som begyndelsen til det næste trin.
Resten af trappen var hugget bort, så det er ikke muligt at sige, hvor mange trin der har været op til det oprindelige terræn.

Forsøg på rekonstruktion af stenhuset.
amatørarkæolog Per Lars Christiansen

Husets havde en høj kælder,
en hovedetage og et tagrum.

Hovedetagen har formodentlig været opdelt i to rum med adgang til stuen fra syd via en udvendig trappe.

Stuen lå i husets østlige del med husets eneste varmekilde, et åbent ildsted i gavlen

Mod vest var kammeret med hemmeligheden i gavlen

Adgangen til kælderen fandes i østgavlen, hvor der mugligvis også har været en træpille ved nordhuset.


Fundamentet og de nederste dele af murene er opført af store marksten, mens den øvre del af murene er en såkaldt kassemur, dvs. to skalmure af tegl (munkesten) omkring en murkerne af sten og brokker.
Der er sikre spor efter to vinduer, eller glugger, i sydmuren. Det synes at have været ganske smalle lys-eller luftsprækker, som har været ca. 50 cm. brede i karmmål, men formentlig kun 13-14 cm. brede i lysningen udadtil.
Det er sandsynligt at der har været 4 glugger i sydmuren
I vestgavlen ses en åbning, som også kan stamme fra en lignende, men smallere glug.
I østgavlen har der ikke været andre åbninger end døren, mens nordmuren i stedet for åbninger har været forsynet med to nicher.
Nicherne har kun været få skifter høje og overdækket med skråtstillede teglsten.
De har enten kunne anvendes til opbevaring eller som lysnicher.

I vestgavlens yderside ses i nordenden spor efter endnu en åbning.
Det drejer sig sansynligvis om bunden af afløbet fra en såkaldt "hemmelighed", bygningens toilet, som har været indbygget i muren i beboelseatagen.

Afløbet har været en kanal i muren, som har ledt affaldet ned til åbningen, hvor en stor flad sten har ledt det videre ud.

Det våde har selv kunne løbe ned mod voldgraven, mens det faste har kunne samles op og anvendes som gødning.


Med udgangspunk i stenhusets sydmur blev udlagt en 75 m. lang, gravet grøft, der var omkring 1,25 m. bred.
amatørarkæolog Per Lars Christiansen

På det lavtliggende område fandt man resterne af en voldgrav, rundt om stenhuset.

Voldgraven var gravet ned i undergrundens moræneler.
Den har været 2 m. dyb og med en bredde foroven på 8-9 m.
Tydeligvis er der tale om en fladbundet voldgrav, uden forstærkende trækonstruktioner.

Men der er påført et meget lerholdigt bundlag, for at gøre voldgraven helt tæt.

Græsset dækkede over bygningsrester på en forborg der bestod af fire bygninger.

Forborgen består af et stykke fladt område på mindst 3.000 kvadratmeter.
rester af bygningen dukkede først op ca. 20 m. syd for voldgraven.
Området var kunstigt opbygget ved påføring af store mængder fyldmateriale,
ca. 1 m. tykt. Dette var et stort stykke arb. og må have krævet en større arbejdsstyrke

Rekonstruktionsforsøg af voldstedet med stenhuset og søgegrøften indtegnet.
Forborgen med stenhuset ligger på en mindre forhøjning i landskabet, som er blevet afskåret ved udgravning af en voldgrav.
Borgen ligger på et næs, som oprindeligt er gået ud i et fugtigt og vandfyldt område.
Ved anlæggelse af borgen er næsset udvidet mod syd, således at området blev betydeligt større.

A:  er voldgraven. I søgegrøften var den nordlige del af voldgraven dækket af en 4 m. bred stenbrolagt vej: B, som er anlagt senere efter nedrivningen af borgen.

C:  En stor natursten markerer afgrænsningen af det
oprindelige næs.

D:  Sydmur af en teglstensbygning (munkesten.)

E:  Sydstensrækker fra en bygning, formodentlig opført i bindingsværk.

F:   Det sydlige hjørne af et stenfundament.

G:  Nord og sydfundament og stengulv af en bygning sydligst på borgområdet.
amatørarkæolog Per Lars Christiansen

Det kan fastslås, at der blev fundet fire forskellige bygninger, hvoraf tre ikke har eksisteret samtidig.
Indtil videre må teglstensbygningen opfattes som forborgens ældste, og det er nærliggende at tro, at den er opført i samme periode som stenhuset på borgen, altså i begyndelsen af 1300'tallet.
Teglbygningen har givetvis ikke ligget alene på forborgen i denne periode -
der har også været stalde, lader og anden bebyggelse af træ og bindingsværk.

Kelstrup er blevet drevet som et gods, selv om hovedbygningen blev nedrevet.
Forvaltningen af jorderne og de tilhørende gårde har naturligvis krævet mandskab og bygninger.


Der blev fundet et beskedent antal genstande i søgegrøften:
To Østersø-skår fra tiden før 1200, og enkelte skår fra glasserede kander fra omkring 1300'tallet.

Den største genstandgruppe af metal blev fundet af amatørarkolog Per Lars Christiansen:
Hestesko, sværfæste, spore, armbrøstbolt, boltlås, hægte, spænde, knive,
dupsko (til udvendig, forstærkning af spidsen i en kniv eller sværdskede,) værktøj, kædeled, blyknap, beslag, og teglsten med dyrespor.

Så Idyllisk ser her ud, at tænke sig at her for år tilbage stod et borganlæg.
Et stenhus, beskyttet af en voldgrav, og uden for den lå forborgen med bygninger til beboelse, magasiner, stalde og lader.


Jeg takker Nationalmuseet, for at gøre brug af deres arbejdsmark 2005
der er udarbejdet af:
Vivian Etting, Jørgen Frandsen, Hans Mikkelsen og Kjeld Borch Vesth

Og jeg takker "Kelstrup-Jyderup Bylaug" for støtte til historien
Og amatørarkæolog Per Lars Christiansen

Med deres hjælp fik I historien om
Kelstrup borgruin
- en middelalderborg i Odsherred.