Tilbage



Højby sø





Da Højby blev til stod byen i forbindelse med havet mod nord og syd via Højby sø.
Højby sø var blot et enkelt led i en kæde af søer og passager,
som mellem bakkerne forbandt vandene med kattegat mod nord og bugten bag Sejerø mod syd.
Højby sø dannede dengang en naturlig havn for Højby, og dannede en handelsplads

Siden stenalderen har der levet mennesker ved Højby Sø.
Det ses af fund, der er gjort i området. der er også gjort fund fra bronzealderen og jernalderen. Højby Kirke er et sikkert tegn på, at der har været permanent bosærning i 1100'tallet. På samme tid er middelalderborgen Borren sikkert bygget. Rester af ruinen kan ses på halvøen i søen

Med de store klimaændringer omkring år 1000 blev kysterne mod nord og vest langsomt lukket med sand og ral,
og op gennem middelalderen blev farvandet vanskeligere at besejle ... i 1400'tallet kunne man dog stadig sejle ind til Ellingebjerg ved Højby

Men da de tre, Nygårds, Ellinge og Gelstrups len blev lagt sammen under Dragsholm len,
i 1566 var besejlingen til Højby umuliggjort på grund af tilsanding ved kysterne.

Man gør sig i dag næppe forestillinger om hvor vandrigt det danske landskab var for nogle hundrede år tilbage.
Vandvejene var dengang de eneste transportruter, blandt andet fordi landjorden over store strækninger var, næsten, ufarbar som følge af dens våde tilstand.

Der var søer og damme, kær, mosehuller, tørvegrave, åløb og bække.

Vandspejlet i datidens åer var ca. tre meter højere end i dag


Mængden af vand var mærkbar frem til 1800'tallet, hvor man for alvor begyndte at tørlægge landet og bortlede vandet.

I slutningen af 1700'tallet blev der iværksat udgravningsarbejde, der skulle sænke indlandssøens vandstand og hindre oversvømmelse af dyrkbart land. Der skulle sikres effektiv landbrugsdrift.... Et dybt skår blev gravet tværs gennem et bakkedrag som adskilte Højby sø fra Nygård sø, så overskydende vand kunne ledes gennem en slags kanal og videre til havet via Pajesø. Derved sænkedes vandspejlet i begge indlandssøer. ..højby sø omfattede på det tidspunkt 72 tdr. land og Nygård sø 13 tdr. land.

I 1841 begyndte inddæmningen og udtørringen af Siddinge Fjord og i 1842 begyndte man at bortlede vandet fra Klint sø for at omdanne den til engjord.... det var nærliggende at tørlægge også Højby sø og nygård sø, så i 1870 indledtes søens tørlægning

Langsomt sænkedes vandstanden i løbet af de næste hundrede år, idet vandet dog fortsat strømmede til de lavest liggende dele af søbunden i næsten samme takt som det lykkes at pumpe det bort. Så helt vellykket blev tørlægnngen aldrig, søbunden havde kun ringe værdi som landbrugsjord, og lokalt blev der ofte talt om at gendanne søen. ...

Pumpehuset Pumpestationen blev opført i 1939 sammen med pumpebassinet, da man etablerede de første elpumper.

De første år blev den primitive pumpr trukket af heste.
Siden rejste man en vindmølle til at trække den

Enden på de besværligheder det var at udtørre Højby sø, blev at kommunen i 1986 satte en forundersøgelse i gang,

Skov- og Naturstyrelsen blev involveret og i efteråret 1990 blev der slukket for pumperne, hvorefter søen i løbet af tre år var genoprettet som for 120 år siden.



Interessen for at gendanne Højby sø med tilhørende fugleliv og fauna er i dag udtryk for at naturhensyn og rekreative hensyn vejer tungere end de landbrugsmessige interesser, der dominerede i 1800-og 1900'tallet.

Naturgenoprettelsen af Højby sø har gengivet landsbyen dens tabte herlighedsværdier tilbage og giver en stærk forståelse af tidligere stormandsgårde og borganlægs placering i landskabet.

Et af formålene med retableringen af søen var at skabe et fristed for fuglene.

Søen tiltrækker mange fuglearter, og en del af dem yngler også i området.

Det gælder f.eks gæs.



Se en liste over fugle der er set på Højby Sø
Gæs med ællinger



Lige siden de første vandpytter dukkede frem på Højby sø, i 1990, har der været et rigt og varieret fugleliv. Skovdistriktets tællinger gennem tiden har til stadighed vist, at beslutningen om at genskabe søen har været til stor gavn for fuglelivet.

Mange forskellige fuglearter benytter søen.
Nogle kommer nordfra om efteråret og raster vinteren over, andre er hele året på søen, og endelig kommer nogle sydfra om foråret,
raster en kort tid inden det går videre til ynglepladserne nordpå.

Søen har også haft betydning for et af skovdistriktets fuglereservater, det noget større reservat Hovvig, mellem Rørvig og Nykøbing. Førhen var Hovvig det eneste større søområde i det nordlige odsherred, og når fuglene her af den ene eller anden årsag blev skræmt og forlod området, fløj de ofte helt væk. I dag skifter f.eks. grågæssene jævnlig mellem Højby sø og Hovvig.

Er der uro det ene sted, flyver de bare til det andet sted, og bliver således i området.

Ændringerne i søens tilstand kan også tydelig ses på hvilke fuglearter der er i søen. De første par år var der ikke særlig mange fisk i søen, der blev derfor meget sjældent registreret f.eks. fiskehejre, skarv, eller toppet lappedykker, der alle lever af fisk.

I dag er der en stor bestand af bl.a. skaller, arborer og geder, og meget naturligt er de fiskespisende fugle nu almindelige hele året.
Men søen blev ikke kun skabt for fuglenes skyld men også for vores skyld, som et rekreativ sted, hvad enten man blot vil gå en tur,
kikke på fugle eller fiske

Om vinteren når søen er frosset til og isen er sikker, har man også glæde af at kunne løbe på skøjter her.

Det er hele tiden en balance, hvor meget færdsel et område kan tåle.
Omkring Højby sø er der skabt en balance, som er meget flot. Mange mennesker og meget aktivitet af bl.a. skoleklasser, fiskere og hundeluftere ved den del af søen som ligger ind mod Højby, forstyrrer ikke fuglelivet væsentligt, idet størsteparten af fuglene søger hen i den del af søen hvor der ikke færdes mennesker. Langt de fleste af fuglene har fundet ud af hvor der er fred og ro. Kun de mest sky af fuglene søger bort, og ofte flyver de til Hovvig. Højby sø er et godt eksempel på, at når forholdene er tilstede, er der plads til alle.

Sørenden ... Borrevangens ejer startede tørlægningen ved at grave en rande, nærmest en kanal, der førte vandet nordpå til Kattegat. Det overskydende vand fra Højby sø ledes fremdeles gennem afløbsrenderne fra midten af 1800'tallet, Sørenden og Pajeså-renden, ud i Kattegat...

Det gælder også vandet fra Engsøen eller de små søer i den nuværende Ravnemose.

Uden de dybe afløbsrender ville landskabets naturlige fugtighed betyde at søerne ville blive gendannet, både indlandssøerne og de gamle lagunesøer ved kysten. ... Talrige sommerhusgrunde i de lavtliggende arealer ville derved blive sat under vand.




Lørdag d. 4.maj kl.13.00 inviterede Højby Lokalråd og Naturstyrelsen til indvielsesfest til
"Højby Sø Trampesti"

Der er blevet lavet et stort stykke arbejde med at gøre området mere attraktivt, til glæde for os der vil opleve naturen om søen.
Frivillig arbejdskraft har været medvirkende til at etablere en trampesti på den østlige side af Højby Sø.
Fra Søparken (bag kirken) til pumpehuset i nord



På den oprettede grussti og trampesti kan du opleve den fantastiske udsigt ud over søen



Der er lagt sten ved søbredden bag kirken til glæde for alle.


Og der er opsat bænke langs trampestien

Borde og bænke forskellige steder,
gør det hele til en mulighed for dejligt udflugtsmål


Her ser du de to borde i den nordlige ende af søen,
området kaldes "Nydelsen"




I den nordlige ende finder du Borren.

Borren er en gammel middelalderborg fra den tidligere middelalder.

Borren er fra omkring år 1100..

Borgtårnet hvis fundament stadig kan ses er bygget som forsvarstårn.

Men du kan læse mere om Borren her
I dag er der en almindelig bestand af ferskvandsfisk i søen

Der er skaller, aborre, geder og ål

De kommer til søen fra de nærliggende moser som har et tilløb til søen

Der er frit fiskeri i den sydlige del, undtagen i april og kun fra land.

Der gælder de almindelige regler med fisketegn


Her har Alexander Berg fanget en flot gedde på ca. 5,5 kg


I baggrunden, lidt til venstre for midten kan du se hvor Borren lå ... der hvor fingeren kommer frem.









Skrevet Juni 2013

Slut

til toppen

Tilbage