Tilbage til start
Tilbage til oversigt
Foto: Tim Lykkegren








I stenstrup, ligger Odsherreds ældste forsamlingshus. Stenstrup forsamlingshus blev rejst i 1881




Der var på den tid meget interesse for det åndelige, så to år efter blev der bygget et forsamlingshus i Vig og i årene derefter fulgte de andre sogne med.
Stenstrup forsamlingshus blev rejst af bygmester Andreas Bentsen fra Vallekilde og folk i sognet skød de nødvendige penge til. Huset har bevaret sin oprindelig skikkelse, en lang lav bygning.
Inde i huset er endnu de gamle ornamenter malet på træværket. Rummet er delt i en stor og en mindre sal, for enden af den store sal ses et billede, malet på trævæggen af Hans Nielsen, fra Høve. Her ses Kong Frederik VII, der i september 1848 på Lerbæk Mark ved Vejle holder mønstring over hæren.

Men den største betydning har Stenstrup forsamlingshus nok haft ved de mange møder der gennem årene er holdt der og stadig holdes.

I 1907 afholdtes en stor historisk udstilling af de gamle ting der fandtes rundt omkring i hjemmene, det var forbavsende hvad der kom frem af gemmerne. Det førte i årenes løb til museet i Stenstrup.
Alle kender Stenstrup forsamlingshus, mange har lagt mærke til den lave og ret uanselig bygning, der ligger i Stenstrup lige ved vejen, hvor den svinger videre i retning af Lumsås. Men man kan ikke se på bygningen hvad den gemmer og hvor meget der er talt og tænkt inden for dens rammer, gennem flere menneskealdere, og hvor meget den har betydet for det åndelige og kulturelle liv i hele odsherred.

Stenstrupmanden

I en mose nær Stenstrup blev i 1941 fundet et skelet, den såkaldte Stenstrupmand. Skelettet lå i en dybde af 3½ meter , om dets hoved var anbragt et reb, hvis anden ende var fastgjort til et par store sten.
Stenstrupmanden menes at være et menneskeoffer. Stenstrupmanden er udstillet på Stenstrup museum.


Tilbage til start
Tilbage til link