Tilbage

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem



Lommestenen

Egebjerg Kirke ligger bred og magelig oppe på sin høje bakke.
Den kan ses langvejs fra og er derfor sømærke for Isefjorden.
Alle ved, at trolde ikke er glade for kirker, så da Egebjerg Kirke blev bygget, sad troldene fra Egebjerg, Hundested, Nakke, i Hornsherred og Sverige på deres høje og så vrede og magtesløse til, mens kirken blev større og større for hver dag.
Til sidst kom tårnet til.

Klokkerne blev hængt op og sendte deres magtfulde klang
over land og hav.
Troldene flygtede til deres boliger.
De holdt sig for ørerne, syge af klokkernes stemmer.
Fra tid til anden kastede de en sten efter kirketårnet, for at standse den forfærdelige lyd, men de ramte altid ved siden af.
Til sidst opgav de at gøre noget ved det.
Hornsherredtrolden var den største og kløgtigste af de trolde, som blev forstyrret af Egebjerg Kirkes klokker.
Han holdt af at samle sten og gå med dem i lommen.
Han slog smut med dem, satte dem op på sin høj - bare sådan til pynt - eller kastede dem efter andre trolde, som han var uvenner med.
En dag havde han fundet en særlig stor, flot sten. Det var den største, han hidtil var stødt på. Den var fire meter høj og 12 i omfang, så den bulede ordentlig ud i hans jakkelomme.
Han var næsten kommet hjem med sit fund, da de forhadte klokker begyndte at ringe.

Han tog et fast greb om stenen, så fast, at hans fingeraftryk blev siddende i den - tog sigte efter tårnet og kastede...

Han fulgte det tunge skyts med øjnene.
Det skød en god fart, og retningen passede!
- men han havde sigtet for lavt.

Stenen kunne ikke komme hen over Stokkebjerg Skov.
Skuffet så trolden, hvordan stenen slog mod et træ.

Træet væltede og rev mange andre træer med sig i faldet.
Stenen styrtede ned i Isefjorden.

Trolden smed sig ned på jorden og græd af raseri.
Var der dog intet, der kunne hjælpe?
Egebjergtrolden hørte det vældige plask, da stenen faldt i vandet, og han skyndte sig hen for at se, hvad der var på færde.
Ringene i vandet havde endnu ikke lagt sig, og ovre i Hornsherred så han sin troldefætter ligge og sparke i græsset, så det føg.
Så vidste Egebjergtrolden jo besked.
Sukkende kiggede han mod Egebjerg. Ja, det var dårlige tider for trolde, siden kirkerne var skudt op overalt.

Menneskene tog den store sten til sig. De kaldte den Lommestenen, fordi de havde hørt historien om trolden, som havde haft den i lommen.
De var stolte af den, fordi det var den største sten i Odsherred.
De soppede ud til den og fandt ud af, at 20 mennesker kunne stå på den.
De unge dansede på den i de lyse sommernætter,
og bådene lagde til ved den.

slut
til toppen

Tilbage