Tilbage

Asnæs sogn

I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem:


Æbletyvene







Det var et godt efterår.

Solen skinnede fra en høj himmel.

Høsten havde været god og frugttræerne bugnede med frugt, men på Lyngen,
hvor jorden var meget sandet,
stod der ingen frugttræer.

De kunne ikke vokse i den magre jord, der voksede kun lyng og nogle
forkrøblede buske.



To familier fra Lyngen gik en søndag i kirke i Asnæs.
De beundrede præstens store, prægtige frugthave, og der var særligt et æbletræ, fyldt med tykke røde æbler, som de ikke kunne få øjnene fra.
På vej hjem, snakkede børnene om de lækre æbler, og konerne om, at de kunne holde til langt efter jul, og alles tænder løb i vand.

Mændene besluttede da, at de ville gå på æbleskud i præstens have.
Næste aften spændte de hesten for vognen og kørte til Asnæs.
Vognen lod de stå ude bag ved huset.
De listede sig ind i haven med deres poser, kom uset til det store æbletræ, klatrede op i det og begyndte at fylde poserne.

Træet stod uheldigvis lige udenfor præstens studerekammervindue.
Præsten sad derinde og forberedte sin søndagsprædiken.
Tilfældigvis kiggede han ud af vinduet og så tyvene.
"God aften, børn", sagde han, "hvad er det i bestiller i min have og tillige i mit æbletræ?".
Tyvene blev så forskrækkede at de tabte poserne.
De prøvede at skjule sig i det tætte løv, men lige meget hjalp det.
"Kryb ned, kryb ned!", hviskede de til hinanden.
De håbede at kunne slippe uset væk.
Men hvor meget de end prøvede, kunne de ikke komme af stedet, de kunne hverken røre arme eller ben.
Præsten havde manet dem fast til træet.
Tyvene blev bange.
Tænk, hvis de altid skulle blive deroppe! De tryglede og bad præsten om at løsne dem, men han lukkede bare vinduet og lod dem sidde i træet hele den lange, kølige efterårsnat.

Næste morgen kom præsten ud til tyvene, som rystede af kulde.
Da kunne de klatre ned fra træet og stod slukøret foran præsten.
Han sagde: "I kan pille de æbler op, som er faldet ned, men kom så aldrig her mere".

De skyndte sig at fylde deres poser med nedfaldsæbler, løb til hestevognen og kørte hjem.

I præstens have så man dem aldrig mere.


Slut

til toppen

Tilbage