Tilbage
Højby sogn
I danske folkesagn fra forlaget Hansen i Grevinge har jeg fundet flere gode folkesagn.
Bøgerne kan lånes på biblioteket
Her er et af dem:
Tjørnehætten
En mørk skygge sneg sig gennem natten.
Under kappen, klemt fast under armen,
bar den grumme heks et afskyeligt væsen
- halvt dyr, halvt menneske. Det alt
for store hovede sad vendt den forkerte
vej og munden var et stort, gabende hul.
De lange, tynde arme og ben var forvredne
og sad på en lille bitte krop.
Heksen listede sig hen til et hus i Ebbeløkke.
Hun vidste, at de unge gårdfolk lige
havde fået en lille datter. Hun smilede listigt.
Det ville være en let sag at få fat i
det smukke, velskabte lille pigebarn, for
de unge forældre lå og sov dybt.
Men det hastede. Heksen skulle have
ombyttet skiftingen med pigen, før hun
blev døbt, og det skulle ske den kommende søndag.
Hun klatrede ind ad et åbenstående vindue,
gled gennem huset og ind i sovekammeret.
Den lille pige lå rosenrødt og
tilfreds i sin vugge. Forsigtigt tog heksen
hende op, lagde den grimme skifting ned
i vuggen, slog kappen varsomt om det
trygt sovende barn og listede ud af huset
igen, uden at tænke på de stakkels
forældre, som den næste morgen ville
finde en vanskabning i stedet for deres
eget barn.
Heksen vuggede den lille i sine arme og
småpludrede med hende:
"Du skal nok få det godt hos mig, lille du.
Jeg vil passe og pleje dig, til du bliver
voksen, og så får du et liv i sus og dus.
Du skal være brud til kongen over alle
trolde - Klintekongen. Han er så rig, at
ingen kan måle sig med ham. Hans brud
skal du være"!
I mellemtiden var hun nået tilbage til sit
hus, som puttede sig på skråningen af
Solås. Det var et lille hus, og det så ret
mærkværdigt ud, fordi det var helt overgroet
med tjørn. Folk kaldte huset og
heksen for Tjømehætten.
Tjørnehætten passede pigen godt. Hun
voksede sig til en stor og smuk pige, som
troede, at heksen var hendes mor.
Om dagen drev pigen heksens svin til
skovs og vogtede dem. Der sad hun og
drømte under træernes grønne tag. Hun
drømte om at en ung, smuk mand, ville
tage hende med sig. Hun afskyede den
store, klodsede Klintekonge, som heksen
havde lovet hende til, og som hun havde
mødt nogle gange.
Hun rystede som espeløv hvergang den
store, hårede trold kom hende nær, og
hun ville helst flygte, hvis hun bare vidste
hvorhen.
Hun var lige blevet 18 år, og vidste, at
troldekongen var igang med bryllups
forberedelserne. Hun sukkede dybt, lænede
sig op ad en træstamme og lukkede
øjnene. Hun måtte vel føje sin mor og
tage den mand, hun var bestemt for.
Da knækkede en gren, og hun for op. Lige
foran hende stod en ung mand med sin
bøsse i hånden. Det var karlen fra den
gård, hun var blevet stjålet fra. De to unge
mennesker kunne lide hinanden, og aftalte,
at de skulle mødes aftenen før
skærtorsdag - da skulle heksen nemlig til
Hekkenfeldt.
De havde en dejlig aften sammen og pigen
fortalte karlen alt om sin opvækst,
og de fandt ud af, at hun måtte være den
pige, som var blevet røvet fra gården og
at heksen slet ikke var hendes mor, men
den onde kælling, som havde stjålet
hende.
Da heksen næste morgen kom tilbage,
snuste hun rundt i huset.
"Her lugter af mennesker", snerrede hun
- men pigen nægtede.
Da vendte heksen sig mod den sorte kat
og spurgte den:
"Har her ikke været mennesker"?
Og katten svarede med et "m-jav, m-jav"!
Da tilstod pigen og heksen blev meget
vred og truede hende med prygl og
værre ting, hvis hun een gang til lod
mennesker komme ind.
Sankt Hans aften skulle heksen til Bloksbjerg,
og hun red rigtig nok op igennem
skorstenen på sin kost - men hun skjulte
sig i nærheden af huset, fordi hun havde
luret, at karlen den aften ville bortføre
pigen.
Hun så ham komme og gå ind i huset.
Heksen sneg sig tilbage, lagde sit bidsel
på ham, og straks var han forvandlet til
en hest. Nu måtte han ride hende til
Bloksbjerg. Hun for op igennem skorstenen
på sit flotte ridedyr,mens pigen vred
sine hænder og løb udenfor hvor hun så
dem forsvinde.
Ankommet til Bloksbjerg bandt heksen
karlen ved siden af bjerget hvor også de
andre hekses heste stod. Selv gik hun op
på toppen af bjerget til heksefesten.
Karlen asede og masede og fik til sidst
bidslet krænget af sig, og var i samme nu
menneske igen.
Han tog bidslet med sig, for at heksen
ikke skulle lægge det på nogen, og derved
skaffe sig en hest, så hun kunne indhente ham.
Karlen havde fået et godt forspring for
heksen, som måtte gå hjem til fods, og
han nåede Ebbeløkke lang tid før hende.
Han gik hen til heksens hus, hvor han
fandt pigen opløst i gråd, fordi hun troede,
alt var tabt - men de havde ikke tid
til kys og kram og glæde. De skyndte sig
til pigens hjem i Ebbeløkke, hvor hendes
mor straks kunne genkende hende
på et modermærke.
I det øjeblik pigen trådte over dørtærskelen,
udstødte skiftingen et højt vræl og
faldt død om.
Men de havde endnu ikke vundet den
fulde sejr over heksen. De spændte hesten
for vognen og kørte så hurtigt de
kunne til Højby Kirke for at få pigen døbt.
Hendes forældre var taknemmelige for,
at de havde fået deres datter tilbage, og
de gjorde ingen indsigelser mod et bryllup
mellem datteren og hendes redningsmand.
De blev forlovede samme dag.
Heksen sad fortvivlet i sit hus. Men hun
havde endnu så megen magt over pigen,
at hun kunne trække hende til sig ved
tankens kraft.
Hun så de to unge komme gående hen
ad vejen og hendes håb om at få pigen
tilbage med nye heksekneb, blussede op
igen.
Men da så hun de kors, som præsten
havde slået for pigens ansigt og bryst, og
for hylende op gennem skorstenen og
væk fra Ebbeløkke.
Klintekongen sad på Klintebjerget og så
sin brud forsvinde med en ung mand i
hånden. Han så heksen fare afsted og vidste,
at han havde tabt sin brud.
To store tårer rullede ned ad hans lådne
kinder.
|
Slut
Tilbage
|